Meldepligt

Udlændingen blev i 2000 meddelt asyl i Danmark. Ved Højesterets dom i 2005 blev udlændingen idømt fængsel i 7 år og udvist for bestandig for grov vold med døden til følge, jf. straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1. Flygtningenævnet traf i 2007 afgørelse om, at udlændingen skulle udrejse af Danmark, men at udlændingen ikke kunne tvangsudsendes til sin nationalstat. I 2008 pålagde udlændingemyndighederne og Rigspolitiet udlændingen opholdspligt og meldepligt én gang ugentligt i Center Sandholm. I 2009 blev meldepligten ændret til tre gange ugentligt. I 2012 traf Flygtningenævnet på ny afgørelse om, at udlændingen ikke kunne tvangsudsendes af landet.

I 2017 ophævedes opholdspligten og udlændingen, der tog ophold hos sin ægtefælle og børn på Frederiksberg, blev pålagt meldepligt tre gange ugentligt på Udrejsecenter Sjælsmark. I 2018 traf Rigspolitiet afgørelse om, at udlændingen skulle melde sig tre gange om ugen hos politiet på Københavns Hovedbanegård.

I 2019 blev udlændingen tiltalt for i en periode på ca. et år fra 2018 til 2019 i sammenlagt 165 tilfælde at have undladt at efterkomme politiets afgørelse om meldepligt på Københavns Hovedbanegård.

Byretten frifandt udlændingen

Byretten fandt, at afgørelsen om meldepligt var ugyldig. Byretten lagde blandt andet vægt på, at udlændingen i en periode på over 8 år næsten undtagelsesfrit havde meldt sig tre gange om ugen som pålagt, at der ingen risiko var for, at udlændingen ville skjule sig, og at der ikke forelå oplysninger om, at udsigten til, at udlændingen kunne udsendes af landet, var blevet større siden Flygtningenævnets afgørelser i 2007 og 2012. Byretten frifandt herefter udlændingen.

Landsretten ændrede byrettens dom

Anklagemyndigheden ankede dommen til landsretten med påstand om domfældelse efter tiltalen og udvisning. Udlændingen påstod stadfæstelse.

Landsretten fandt, at udlændingen var skyldig i overtrædelse af meldepligten. Landsretten – som af de af byretten anførte grunde tiltrådte, at meldepligten ikke var i strid med udlændingens ret til familieliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller bevægelsesfriheden som fastsat i artikel 2 i 4. tillægsprotokol til konventionen – lagde til grund, at udlændingen ikke siden dommen i 2005 var dømt for kriminelle forhold, og at der ikke var grundlag for at antage, at udlændingen ville begå ny kriminalitet eller skjule sig for myndighederne, ligesom det havde været uproblematisk for politiet at opnå kontakt til udlændingen. Heroverfor stod imidlertid den alvorlige kriminalitet, udlændingen var dømt for i 2005. Det kunne endvidere ikke udelukkes, at udlændingen på et tidspunkt ville kunne udsendes til sin nationalstat. Landsretten fandt herefter, at afgørelsen om meldepligt ikke var uproportional og derfor ikke ugyldig. Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 6 måneder og udvisning af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-25-0165.