Salær for rejsetid og kørselsgodtgørelse til advokat

En advokat fik i forbindelse med retskredsreformen i 2007 af Justitsministeriet ophævet det rejseforbehold, der følger af retsplejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt., for rejser inden for retskredsen, således at han kunne få dækket salær for rejsetid og kørselsgodtgørelse fra sit kontor i Skjern til Retten i Herning.

I sagen havde advokaten været beskikket forsvarer for to tiltalte i to straffesager, der verserede ved Retten i Herning. I forbindelse med fastsættelse af advokatens salær i de to sager, opstod der spørgsmål om, hvorvidt advokaten rent faktisk havde kørt distancen mellem sit kontor i Skjern og Retten i Herning.

Byretten fastsatte ikke salær for rejsetid og kørselsgodtgørelse

I den ene sag bestemte byretten, at advokaten ikke skulle tilkendes salær for rejsetid og kørselsgodtgørelse.

I den anden sag bestemte byretten, at såfremt advokaten kunne erklære at have kørt til og fra Skjern i forbindelse med retsmødet i sagen, ville der tillige blive tillagt salær for rejsetid og kørselsgodtgørelse. Advokaten oplyste herefter byretten om, at han ikke havde kørt fra Skjern i forbindelse med retsmødet, men at han i stedet havde kørt fra sin bopæl i Risskov, hvor afstanden til Retten i Herning var ca. dobbelt så langt som fra Skjern. Han tilføjede, at køretid og godtgørelse naturligvis alene skulle beregnes fra kontoret i Skjern. Byretten fastsatte herefter ikke yderligere salær eller godtgørelse for rejsen.

Advokaten kærede begge afgørelser til landsretten.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelser

Landsretten tiltrådte, at der ikke var grundlag for at tilkende advokaten salær for rejsetid og kørselsgodtgørelse i forbindelse med hvervet som beskikket forsvarer for de to tiltalte. Landsretten stadfæstede således byrettens afgørelser i begge sager.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-25-0226.