Pålæg om at refundere statskassen salær til beskikket advokat

Under byrettens behandling af en sag om tilbagebetaling af en af taksationskommissionen fastsat erstatning, som en virksomhed var blevet tilkendt som følge af nogle gener, en ekspropriation havde medført, blev virksomheden meddelt et advokatpålæg, jf. retsplejelovens § 259, stk. 3. Virksomheden fik herefter under hensyn til sagens karakter og principielle aspekter beskikket en advokat, jf. retsplejelovens § 259, stk. 3, 2. pkt.

Virksomheden blev i den forbindelse ikke orienteret om, at denne kunne blive pålagt at refundere statskassens udgifter til den beskikkede advokat.

Virksomheden blev ved byrettens dom frifundet for den nedlagte betalingspåstand. Sagen blev af modparten anket til Østre Landsret.

Under landsrettens behandling af sagen blev virksomheden igen meddelt et advokatpålæg, jf. retsplejelovens § 259, stk. 2, hvorefter virksomheden fik beskikket en ny advokat. Virksomhedens advokat havde forud herfor oplyst om, at virksomheden af økonomiske grunde ikke selv kunne antage en advokat.

Ved Østre Landsrets dom af 3. juni 2020 blev ansøger pålagt at tilbagebetale den af taksationskommissionens fastsatte erstatning.

Landsretten besluttede at virksomheden skulle refundere statskassens udlæg.

I forbindelse med salærfastsættelsen bestemte Østre Landsret, at virksomheden skulle refundere

statskassen det til den beskikkede advokat tilkendte salær for byretten og landsretten efter principperne i retsplejelovens § 332, stk. 2, og retsplejelovens § 260, stk. 11. Østre Landsret anførte i den forbindelse, at den omstændighed, at det i advokatbeskikkelsen for byretten og landsretten beklageligvis ikke var anført, at virksomheden ville kunne blive pålagt at refundere statskassen udgifter til den beskikkede advokat, ikke kunne føre til en ændret afgørelse. Det bemærkedes herved, at retsvirkningerne af beskikkelsen måtte eller burde have stået klart for den beskikkede advokat.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-22-0241.