Om inddragelse af successionsaktiver i dødsbo

Sagen udsprang af dødsboet efter en kvinde, som af sin far i 2017 og 2018 fik overdraget to ideelle anparter i to ejendomsselskaber tilhørende faren.

I forbindelse med overdragelserne blev der udarbejdet gavebreve, hvoraf det blandt andet fremgik, at gaverne blev givet som led i et samlet generationsskifte af ejendomsvirksomheden, og at det var farens ønske, at gaverne skulle forblive i datterens slægt mindst til og med datterens børn. Det fremgik samtidig af gavebrevene, at anparterne i tilfælde af datterens død skulle tilfalde hendes børn som successionsarvinger efter princippet i arvelovens § 60.

Datteren døde i 2019, og under dødsbobehandlingen opstod der en tvist om, hvorvidt de ideelle anparter skulle indgå som aktiver i dødsboet, eller gå videre i en successionsrækkefølge uden om dødsboet.

Skifteretten bestemte, at anparterne skulle indgå i dødsbo som aktiver

Skifteretten traf afgørelse om, at anparterne skulle indgå i dødsboet og værdiansættes heri under henvisning til, at skifteretten efter boafgiftslovens §§ 1 og 8 skulle foretage af en boafgiftsberegning af afdødes aktiver på dødsdagen, og at blandt andet bestemmelsen om successionsrækkefølge ikke ændrede herpå. Skifteretten anførte desuden i sin afgørelse, at anparterne herefter ville indgå i arveudlodningen efter bestemmelserne i successionsrækkefølgen.

Landsretten stadfæstede skifterettens afgørelse

Landsretten stadfæstede efterfølgende ved en kendelse af 25. august 2020 skifterettens afgørelse i henhold til grundene.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-22-0339.