Fuldbyrdelse af en tysk straffedom i Danmark

En byret i Tyskland traf i 2011 afgørelse om at idømme borgeren en samlet betinget straf af fængsel i 1 år, 11 måneder og 14 dage. Afgørelsen omfattede to afgørelser fra henholdsvis 2009 og 2011, hvor borgeren blandt andet var blevet dømt for forsætlig unddragelse og underslæb i forbindelse med arbejdsløn (forhold 3 i begge afgørelser). I 2012 traf den tyske byret endvidere afgørelse om, at straffen skulle fuldbyrdes, idet borgeren havde overtrådt vilkårene. De tyske myndigheder anmodede herefter Justitsministeriet om at udlevere borgeren, der var dansk statsborger og bosat i Danmark, til straffuldbyrdelse i Tyskland. Justitsministeriet traf i 2015 afgørelse om, at de almindelige betingelser for udlevering var til stede, herunder kravet om dobbelt strafbarhed, men at der ikke skulle ske udlevering af borgeren, idet Danmark ville overtage fuldbyrdelsen af den tyske dom. Anklagemyndigheden indbragte herefter sagen for retten. I byretten gjorde borgeren både gældende, at betingelserne for udlevering i udleveringsloven ikke var opfyldt, og at der ikke på baggrund af reglerne i EU-fuldbyrdelseslovens kapitel 6 a var grundlag for at træffe afgørelse om fuldbyrdelse i Danmark af den tyske straffedom.

Byretten fandt, at borgeren skulle straffes med fængsel i 1 år, 11 måneder og 14 dage

Byretten tiltrådte af de grunde, der var anført i Justitsministeriets afgørelse fra 2015, sammenholdt med oplysningerne om de forhold, som borgeren var straffet for, herunder navnlig oplysningerne i arrestordren, at betingelserne for udlevering af borgeren var opfyldt, herunder betingelserne om dobbeltstraf. Justitsministeriet havde i afgørelsen fra 2015 afslået at udlevere borgeren, og sagen var indbragt for retten med henblik på afgørelse om fuldbyrdelse i Danmark af den straf, som borgeren var idømt i Tyskland. Byretten bestemte herefter i medfør af EU-fuldbyrdelseslovens kapitel 6 a, at borgeren skulle straffes med fængsel i 1 år, 11 måneder og 14 dage.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Landsretten fandt, at kravet om dobbelt strafbarhed i udleveringslovens § 13, stk. 3, jf. stk. 4, var opfyldt, da de handlinger, som borgeren var fundet skyldig i ved afgørelserne, også var strafbare efter dansk ret i hvert fald for så vidt angik forhold 3 i begge afgørelser. Landsretten fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at afslå fuldbyrdelse i medfør af EU-fuldbyrdelseslovens § 29 f, nr. 4, om forældelse, ligesom der heller ikke i medfør af lovens § 29 b, stk. 2 eller 3, var grundlag for at nedsætte den straf, der skulle fuldbyrdes. Landsretten tiltrådte på den baggrund og af de grunde, der i øvrigt var anført af byretten, at borgeren skulle straffes med fængsel i 1 år, 11 måneder og 14 dage.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-25-0220