Varetægtsfængsling på grund af unddragelsesfare af udvisningsdømt

En dreng på 16 år var i byretten idømt 1 år og 6 måneders fængsel og udvist af landet med indrejseforbud i 12 år for at have forsøgt at voldtage en 14-årig pige. Drengen var kommet alene til Danmark fire år tidligere fra Syrien. Han boede nu med sine forældre og bror i Danmark. Han gik i skole og havde fritidsarbejde og var ikke tidligere straffet. Drengen havde ikke siddet varetægtsfængslet under sagen og var mødt op til samtlige afhøringer og retsmøder under sagen. I forbindelse med domsafsigelsen i byretten begærede anklagemyndigheden drengen fængslet i surrogat i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 (unddragelsesfare), subsidiært § 762, stk. 2, nr. 1 (retshåndhævelsesarrest), jf. § 765.

Byretten fandt, at der ikke var unddragelsesfare, og at hensynet til retshåndhævelsen ikke krævede varetægtsfængsling

Ved kendelse af 13. november 2019 tog byretten ikke anklagemyndighedens begæring til følge. Byretten henviste til, at det var drengens ønske at forblive i Danmark, og at det ikke var godtgjort, at der var bestemte grunde til at antage, at drengen ville unddrage sig forfølgningen i sagen. Byretten fandt desuden, uanset at drengen var dømt for voldtægtsforsøg og idømt en straf på 1 år og 6 måneders fængsel, at hensynet til retshåndhævelsen ikke krævede, at drengen skulle være varetægtsfængslet under eventuel anke eller indtil fuldbyrdelse kunne iværksættes, idet drengen ikke tidligere havde været varetægtsfængslet under sagen.

Anklagemyndigheden kærede kendelsen til landsretten.

Landsretten fængslede drengen

Landsretten fandt ved kendelse af 2. december 2019, at drengen skulle varetægtsfængsles. Landsretten henviste til grovheden af den begåede kriminalitet, den idømte straf og det forhold, at drengen ved dommen var udvist med indrejseforbud i 12 år. Landsretten henviste endvidere til det oplyste om drengens forhold, herunder hans begrænsede tilknytning til Danmark. På den baggrund fandt landsretten, at der var bestemte grunde til at antage, at drengen på fri fod ville unddrage sig forfølgningen i sagen. Betingelserne for varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, var derfor opfyldt. Der var herefter ikke anledning til at tage stilling til varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-26-0062