02 mar 2020
Procesbevillingsnævnet
Væsentlig misligholdelse af en agenturaftale
Procesbevillingsnævnet har den 23. januar 2020 meddelt en handelsagent tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 5. november 2019.
Handelsagenten (en belgisk virksomhed) distribuerede i en årrække flere tøjmærker i Belgien på vegne af en dansk virksomhed (agenturgiveren). I agenturaftalen vedrørende mærket A fremgik det, at agenten ikke uden forudgående tilladelse var berettiget til at sælge eller markedsføre andre mærker inden for beklædnings- og tekstilbranchen. Under samarbejdet forhandlede agenten i et vist omfang enkelte andre tøjmærker, og agenturgiveren havde ved efterfølgende forhandlinger om andre tøjmærker accepteret, at agenten forhandlede konkurrerende tøjmærker. Agenten indgik i 2015 en agenturaftale med tøjmærket D, og agenturgiveren ophævede som følge heraf agenturforholdet vedrørende samtlige tøjmærker, som agenten distribuerede på vegne af agenturgiveren. Agenten anlagde sag mod agenturgiveren ved Sø- og Handelsretten med påstand om betaling af i alt 909.121 EUR, som dækkede over mistet provision, godtgørelse for oparbejdet goodwill og erstatning i anledning af ophævelsen af agenturforholdet vedrørende samtlige tøjmærker.
Sø- og Handelsretten gav agenten delvist medhold
Sø- og Handelsretten pålagde agenturgiveren at betale 512.714 EUR til agenten. Beløbet dækkede over mistet provisionsindtægt vedrørende mærkerne B og C, samt en godtgørelse for goodwill på 275.000 EUR. Sø- og Handelsretten fandt i den anledning ikke grundlag for at afskære agenten godtgørelse for goodwill vedrørende mærket A, uanset at agenten i strid med parternes agenturaftale havde indgået en agenturaftale vedrørende tøjmærket D. Sø- og Handelsretten fandt i øvrigt, at agenten ikke havde godtgjort at have lidt et erstatningsberettigende tab.
Landsretten frifandt agenturgiveren
Agenturgiveren opfyldte Sø- og Handelsrettens dom for så vidt angår 337.714 EUR, og ankede dommen til Vestre Landsret for så vidt angår tvisten om ophøret af agenturet vedrørende mærket A. Agenten nedlagde under ankesagen selvstændig påstand om, at agenturgiveren skulle betale for mistet provisionsindtægt, godtgørelse for goodwill og erstatning med i alt 396.065,96 EUR. Landsretten frifandt agenturgiveren med henvisning til, at ophævelsen af agenturaftalen var berettiget, og da ophævelsen kunne tilregnes agenten, som ved indgåelsen af agenturaftalen med et andet mærke væsentligt havde tilsidesat sine forpligtelser efter agenturaftalen, havde agenten ikke krav på godtgørelse for goodwill, jf. handelsagentlovens § 27, nr. 1. Landsretten fandt det heller ikke godtgjort, at agenten havde krav på erstatning eller mistet provisionsindtægt.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-22-0564