Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

02 mar 2020

Procesbevillingsnævnet

Slagteridrift uden miljøgodkendelse

Procesbevillingsnævnet har den 16. januar 2020 meddelt et selskab og en direktør tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 4. juli 2019.

Direktøren drev via et selskab slagterivirksomhed uden at ansøge om miljøgodkendelse herfor i årene 2014, 2015 og 2016. Miljømyndigheden gjorde i løbet af 2014 og 2015 flere gange direktøren opmærksom på, at slagteridriften efter miljømyndighedens opfattelse havde et omfang, der gjorde, at den var omfattet af listepunkt 6.4.a i bilag 1 til godkendelsesbekendtgørelsen og derfor krævede tilladelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 33. Da selskabet og direktøren på trods af indskærpelsen i 2014 fortsatte driften, indgav miljømyndigheden politianmeldelse mod selskabet og direktøren.

Selskabet ansøgte herefter i begyndelsen af 2015 om en miljøgodkendelse, som senere blev tilbagekaldt. Derefter blev der i 2017 indgivet endnu en ansøgning om miljøgodkendelse, hvilket miljømyndigheden imødekom i maj 2018, dog med vilkår om etablering af en støjvold og forhøjelse af skorstenen.

Byretten idømte både selskabet og direktøren bøder

Byretten fastslog først, at listepunkt 6.4.a måtte forstås således, at produktionsdage omfattede alene omfattede dage, hvor der skete egentlig slagtning af dyr, og at dage for de slagtede dyr afkølede eller, hvor de levende dyr blev forberedt til slagtning den efterfølgende dag, ikke kunne indgå i beregningen af slagteriets kapacitet pr. produktionsdag.

Da byretten herefter lagde til grund, at der var sket slagtning på de dage, hvor Fødevarestyrelsens dyrlæger var til stede på slagteriet, fandt byretten selskabet og direktøren skyldige i overensstemmelse med den rejste tiltale. Byretten idømte herefter selskabet en bøde på 841.000 kr. og direktøren en bøde på 150.000 kr., ligesom der hos selskabet blev konfiskeret 3.364.722 kr.

Landsretten nedsatte bøden til direktøren men stadfæstede i øvrigt byrettens dom

Ligesom byretten fastslog landsretten indledningsvist, at der til produktionsdage alene kunne henregnes de dage, hvor Fødevarestyrelsens dyrlæger havde været til stede på slagteriet.

Landsretten fandt herefter, at begrebet slagtekroppe i listepunkt 6.4.a måtte forstås som vægten af de slagtede dyr med hoved, tæer og tarmsæt i varm tilstand, hvorefter landsretten fandt, at slagteriets kapacitet som følge af den realiserede produktion, var omfattet af listepunkt 6.4.a.

Landsretten stadfæstede herefter bøden for så vidt angår selskabet, men nedsatte bøden til direktøren til 80.000 kr., ligesom landsretten stadfæstede, at der skete konfiskation hos selskabet.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-25-0227.