Pligt til prøvelse af fordring, der ikke vil kunne opnå dividende

En underentreprenør havde fået sit krav på betaling fra den nu konkursramte hovedentreprenør sikret ved en bankgaranti. Af garantien fremgik det, at der kun kunne ske udbetaling med garantirekvirentens samtykke, eller når der mellem garantirekvirenten og garantimodtageren forelå et endeligt forlig, retsafgørelse eller anden bindende afgørelse.

Da hovedentreprenøren gik konkurs, anmeldte underentreprenøren et krav på ca. 430.000 kr. i konkursboet. Kurator noterede anmeldelsen af fordringen, men foretog ikke fordringsprøvelse heraf med henvisning til, at kravet ikke ville kunne opnå dividende i boet. Derudover afviste banken, der havde udstedt bankgarantien, at udbetale denne, idet betingelserne for udbetaling ikke var opfyldt.

Underentreprenøren lagde herefter sag an mod konkursboet med påstand om, at konkursboet skulle fordringsprøve underentreprenørens anmeldte krav.

Skifteretten fandt, at kurator ikke var forpligtet til at foretage fordringsprøvelse

Skifteretten anførte, at fordringer i et konkursbo ikke prøves, såfremt de ikke vil opnå dividende, jf. konkurslovens § 130, stk. 3, og at det var ubestridt, at underentreprenørens krav ikke ville opnå dækning i konkursboet.

Videre anførte skifteretten, at selvom en prøvelse eller anerkendelse af fordringen fra kurator kunne have betydning i forhold til underentreprenørens muligheder for at få udbetaling fra den stillede garanti grundet ordlyden af garantien, var kurator ikke forpligtet til at foretage fordringsprøvelse af kravet, når der ingen dækning var hertil i konkursboet. Spørgsmålet om udbetaling af garantien skulle derfor afgøres under en retssag mod banken.

Skifteretten frifandt herefter konkursboet.

Landsretten ændrede skifterettens afgørelse

Landsretten anførte, at en kreditor i en situation som den foreliggende med en garanti stillet af et pengeinstitut med det pågældende udbetalingsvilkår kan kræve, at kurator foretager en prøvelse af det anmeldte krav, således at kurator med henvisning til konkurslovens § 130, stk. 3, ikke kan nægte at prøve kravet.

Derudover bemærkede landsretten blandt andet, at det måtte forventes, at retten i en retssag mod banken ville frifinde banken for tiden, hvis underentreprenøren ikke kunne dokumentere, at kravet var prøvet og godkendt af kurator.

Herefter ændrede landsretten skifterettens dom, således at kurator i konkursboet blev tilpligtet at fordringsprøve det anmeldte krav.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-22-0550.