02 mar 2020
Procesbevillingsnævnet
Om udlevering af sagsakter
Procesbevillingsnævnet har den 16. januar 2020 meddelt et selskab tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 17. oktober 2019.
Et selskab var tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven ved at have transporteret en springhalt gris til slagteriet. Under straffesagen var der indhentet sagkyndig udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd. Både byretten og landsretten havde afslået selskabets anmodning om herudover at stille spørgsmål til en svinefaglig dyrlæge med rettens foranstaltning.
Forsvareren anmodede herefter politiet om tilladelse til at udlåne sagens akter til den svinefaglige dyrlæge med henblik på besvarelse af forsvarerens spørgsmål uden om retten, jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 3. Politiet afviste forsvarerens anmodning. Forsvareren indbragte herefter spørgsmålet for retten.
Byretten tillod ikke forsvareren at stille spørgsmål til den svinefaglige dyrlæge
Byretten opfattede forsvarerens anmodning som en anmodning om tilladelse til at stille de spørgsmål, der var nævnt i spørgetemaet, med henblik på fremlæggelse i retten. Da retten allerede havde nægtet forsvareren at stille spørgsmål til den pågældende fagdyrlæge, og da de nye spørgsmål vedrørte samme spørgetema, fandt byretten, at det ikke kunne tillades forsvareren at stille spørgsmålene til den svinefaglige dyrlæge.
Landsretten stadfæstede byrettens kendelse
Landsretten anførte, at anmodningen fra forsvareren måtte forstås således, at formålet ikke var, at den svinefaglige dyrlæge skulle yde forsvareren sagkyndig bistand, men derimod at fagdyrlægens erklæring skulle indgå som bevis i sagen. Landsretten henviste til, at retten tidligere havde taget stilling til dette spørgsmål, hvor forsvarerens anmodning ikke blev taget til følge. Herefter og af de af byretten anførte grunde stadfæstede landsretten den påkærede kendelse.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-25-0319.
Forsvareren anmodede herefter politiet om tilladelse til at udlåne sagens akter til den svinefaglige dyrlæge med henblik på besvarelse af forsvarerens spørgsmål uden om retten, jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 3. Politiet afviste forsvarerens anmodning. Forsvareren indbragte herefter spørgsmålet for retten.
Byretten tillod ikke forsvareren at stille spørgsmål til den svinefaglige dyrlæge
Byretten opfattede forsvarerens anmodning som en anmodning om tilladelse til at stille de spørgsmål, der var nævnt i spørgetemaet, med henblik på fremlæggelse i retten. Da retten allerede havde nægtet forsvareren at stille spørgsmål til den pågældende fagdyrlæge, og da de nye spørgsmål vedrørte samme spørgetema, fandt byretten, at det ikke kunne tillades forsvareren at stille spørgsmålene til den svinefaglige dyrlæge.
Landsretten stadfæstede byrettens kendelse
Landsretten anførte, at anmodningen fra forsvareren måtte forstås således, at formålet ikke var, at den svinefaglige dyrlæge skulle yde forsvareren sagkyndig bistand, men derimod at fagdyrlægens erklæring skulle indgå som bevis i sagen. Landsretten henviste til, at retten tidligere havde taget stilling til dette spørgsmål, hvor forsvarerens anmodning ikke blev taget til følge. Herefter og af de af byretten anførte grunde stadfæstede landsretten den påkærede kendelse.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-25-0319.