Retten Rundt nr. 17

TEMA – DOMSDATABASE PÅ VEJ

OFFENTLIGHEDEN SKAL HAVE LETTERE ADGANG TIL DOMME

Domstolsstyrelsen har besluttet at etablere en offentligt tilgængelig domsdatabase, som skal indeholde domme i civile sager og straffesager fra byretterne, landsretterne, Sø- og Handelsretten og Højesteret.

Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen

Den 26. februar 2014 traf Domstolsstyrelsens bestyrelse en principiel beslutning om, at der skal etableres en domsdatabase. Styrelsens direktør, Charlotte Münter, forventer, at databasen vil være klar med domme i civile sager fra 2015 eller 2016, mens domme i straffesager må vente til 2017.

Der har længe været efterspørgsel på en domsdatabase, hvor dommere, forskere, advokater, politikere og andre har adgang til retternes domme og afgørelser i forskellige typer sager, og emnet har da også været på Domstolsstyrelsens dagsorden flere gange tidligere.

I takt med at vi implementerer de nye sagssystemer på de forskellige områder, bliver dommene tilgængelige samlet, digitalt og i et format, der muliggør en større grad af automatisk anonymisering.

Charlotte Münter, direktør

Tiden er inde

Når der hidtil ikke er sket noget, skyldes det, at retternes nuværende sagsbehandlingssystemer, rent teknisk, ikke understøtter adgang til digitale, søgbare og anonymiserede domme og afgørelser på tværs af retterne.

Udviklingen af domstolenes juridiske sagssystem, JFS, er således en forudsætning for etablering af en domsdatabase.

”Nu er tiden inde. I takt med at vi implementerer de nye sagssystemer på de forskellige områder ved retterne, bliver dommene tilgængelige samlet, digitalt og i et format, der muliggør en større grad af automatisk anonymisering. Desuden sørger vi for at tænke opmærkning af emner, som understøtter tværgående søgning, ind i systemerne, og dermed vil fundamentet for en samlet domsdatabase være til stede,” siger Charlotte Münter.

Domstolsstyrelsen har netop startet udviklingen af et nyt, civilt sagssystem til retterne, som forventes taget i brug i 2015. Samtidig har styrelsen nedsat en arbejdsgruppe, som, parallelt med dette arbejde, skal se nærmere på, hvordan domsdatabasen skal fungere i praksis, og hvad den skal indeholde.

”Udgangspunktet er, at hovedparten af alle domme i civile sager og straffesager skal offentliggøres i databasen. Desuden skal der udarbejdes resumeer af dommene, og der skal findes en praktisk måde at anonymisere dommene, inden de offentliggøres,” fortæller Charlotte Münter.

Illustration af domsdatabase

Udveksling af data

Arbejdsgruppen skal sikre, at udviklingen af domsdatabasen koordineres med projektet ”Den digitale retsproces”, og at databasen kan kommunikere med andre systemer. For eksempel skal systemet kunne udveksle data med andre EU-landes domsdatabaser (ECLI).

I forbindelse med kortlægningen af krav og ønsker til domsdatabasen nedsætter Domstolsstyrelsen også en referencegruppe med repræsentanter for retternes professionelle brugere, for eksempel advokater og universiteterne, som løbende vil blive orienteret og bedt om at komme med input til gruppens arbejde.

Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde i november 2014 med en redegørelse, som også skal indeholde et skøn over de forventede udgifter til etablering og drift af domsdatabasen samt forslag til relevante lovændringer, i det omfang sådanne er nødvendige.

ANONYMISERING AF DOMME

Generelt skal retterne anonymisere domme, inden de udleveres til for eksempel journalister. Ved anonymisering forstås, at oplysninger om navne, adresser, cpr-nummer og andre informationer, der kan gøre folk genkendelige, fjernes. På samme vis skal forretningshemmeligheder mv. fjernes eller gøres ulæsbare. Den persondataretlige regulering indeholder i øvrigt særlige regler for, i hvilket omfang personoplysninger skal anonymiseres, før de kan offentliggøres i en offentligt tilgængelig domsdatabase.

SYV FLUER MED ET SMÆK

Nem og hurtig adgang, styrket retssikkerhed, øget lighed, lettere hverdag, nyttigt redskab i hverdagen, åbenhed og øget tillid. Hvis man spørger brugerne, hvad de forventer sig af en domsdatabase, forstår man godt, at presset for at finde en løsning er øget de seneste år.

Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen

I domstolenes mål og værdier står der, at det er en væsentlig forudsætning for at fastholde tilliden til domstolene, at befolkningen kender og forstår domstolenes afgørelser og funktion i samfundet. Kommunikationen skal være forståelig og tidssvarende både i og uden for retssalen.

Hvis man læser disse linjer sammen med domstolenes værdi om åbenhed og målsætningen om tidssvarende kommunikation, kan man godt forstå, at presset på domstolene om at etablere en offentlig database med adgang til domme og afgørelser fra retterne er steget støt i de seneste år.

Lettere for de folkevalgte

For eksempel skrev formand for Retsudvalget, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), i november sidste år et brev til tidligere justitsminister Morten Bødskov (S), at folketingsmedlemmer kan have brug for at orientere sig i en doms præmisser hurtigere, end det kan lade sig gøre i dag.

”Udvalget forventer, at en offentlig tilgængelig domsdatabase vil give offentligheden en nem og hurtig adgang til at finde domme fra Danmarks Domstole, kort tid efter at de er afsagt. Databasen vil dermed også kunne lette arbejdet for Folketingets medlemmer,” skrev hun i brevet til justitsministeren.

Og det er ikke kun politikere, der kan få stor gavn af let og hurtigt at kunne finde frem til domme og afgørelser i forskellige typer sager.

Der er ingen tvivl om, at det vil være et særdeles nyttigt arbejdsredskab for advokater – specielt for de advokater, der har mange forskellige typer af sager. Med en domsdatabase kan de hurtigt følge udviklingen i domme på mange områder, uden at de skal bruge lang tid på at researche forskellige steder.

Lars Svenning Andersen, formand for Danske Advokater

Tid sparet

”Der er ingen tvivl om, at det vil være et særdeles nyttigt arbejdsredskab for advokater – specielt for de advokater, der har mange forskellige typer af sager. Med en domsdatabase kan de hurtigt følge udviklingen i domme på mange områder, uden at de skal bruge lang tid på at researche forskellige steder. Denne gennemsigtighed styrker både retssikkerheden og arbejdet på landets advokatkontorer,” udtaler Lars Svenning Andersen, som er formand for Danske Advokater.

Danske Advokater har længe arbejdet for etablering af en domsdatabase, og Lars Svenning Andersen er derfor glad for nyheden om, at der nu er udsigt til løsning:

”Det vil betyde en styrkelse af retssikkerheden, at alle nu får en lige adgang til domme. Det er både godt for borgerne og de professionelle aktører i retssystemet. Det er helt afgørende, at domsdatabasen udvikles i et tæt samarbejde med brugerne, og Danske Advokater medvirker gerne i dette arbejde.”

Foto: Læs beskrivelse under billedet
Fra venstre: Fhv. højesteretspræsident Børge Dahl, formand for Retsudvalget Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og formand for Danske Advokater Lars Svenning Andersen.

Videndeling om retspraksis

Det er muligvis nok domstolene selv, som vil høste de største gevinster, når domsdatabasen bliver en realitet.

”En domsdatabase er et godt redskab til videndeling, også blandt dommere. Det bliver meget nemmere at udarbejde praksisoversigter. For retspraksis som retskilde spiller tilgængelighed en rolle. Og så understøtter det kvaliteten af vores arbejde, at enhver kan følge med i, hvad vi hver især sætter vores navn under,” udtaler fhv. højesteretspræsident Børge Dahl, som både internt ved domstolene og i den offentlige debat har været fortaler for en domsdatabase.

Børge Dahl er enig med advokaternes formand i, at etablering af en domsdatabase er et fremskridt, der vil gavne retssikkerheden.

…det er domstolenes opgave at sikre, at der er offentlighed i retsplejen på en måde, som giver mening i dagens samfund. Så det er godt, at der nu kommer en domsdatabase, hvor alle kan gå ind og se, hvad det er, vi laver. Vi arbejder for ret og retfærdighed ved at træffe rigtige afgørelser. Afgørelserne er vores eksistensberettigelse og hvermandseje.

Børge Dahl, fhv. højesteretspræsident

Afgørelserne er hvermandseje

”Åbenhed er godt for retssikkerheden og en fundamental værdi for domstolene. Tidssvarende kommunikation er blandt vores mål og indsatsområder, og det er domstolenes opgave at sikre, at der er offentlighed i retsplejen på en måde, som giver mening i dagens samfund. Så det er godt, at der nu kommer en domsdatabase, hvor alle kan gå ind og se, hvad det er, vi laver. Vi arbejder for ret og retfærdighed ved at træffe rigtige afgørelser. Afgørelserne er vores eksistensberettigelse og hvermandseje,” siger Børge Dahl.

Børge Dahl mener, at en domsdatabase er godt for tilliden til domstolene, men han mener ikke, at en domsdatabase kan stå alene.

Offentlighed i retsplejen

Han opfordrer retterne til at blive bedre til at skrive domsresumeer og lægge dem på hjemmesiden, så offentligheden har let adgang til en saglig fremstilling af sager.

”Det er ikke tilfredsstillende, når en dom er forsidestof i alle medier uden almenhedens frie og umiddelbare adgang til den på nettet. Det er derfor også vigtigt, at den enkelte ret sørger for at lægge de afgørelser på rettens hjemmeside, som offentligheden har interesse i og forventer at finde dér. En domsdatabase overflødiggør på ingen måde, at vi lægger afgørelser, som har offentlighedens interesse, på rettens hjemmeside,” understreger Børge Dahl.
 

MENS VI VENTER PÅ DOMSDATABASEN

For at sikre offentlighed i retsplejen, mens vi venter på domsdatabasen, vil by- og landsretterne i højere grad end før lægge information om domme på retternes hjemmesider. Desuden kan medlemmer af Folketinget fremover rekvirere domme gennem Domstolsstyrelsen.

Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen

I dag offentliggør Højesteret og Sø- og Handelsretten stort set alle domme på deres hjemmesider, men der findes ikke nogen samlet database med offentlig adgang til at søge domme frem fra alle retter ved Danmarks Domstole. Så hvis man leder efter information om en dom fra en af by- eller landsretterne, er det straks lidt vanskeligere. I nogle tilfælde er der skrevet et resumé eller en pressemeddelelse med rettens egen og korrekte fremstilling af en sag, der har offentlighedens og mediernes bevågenhed, men det hører desværre til undtagelserne.

Således blev der kun lagt i alt 168 sagsresumeer på byretternes hjemmesider i 2013, selv om retterne behandlede ikke mindre end 169.436 straffesager og 51.261 civile sager.

Det er ikke nok, og derfor er det besluttet, at by- og landsretterne i højere grad end i dag skal orientere på deres hjemmesider om domme i nævningesager, tredommersager og sager, der generelt har offentlighedens interesse. I disse sager skal retterne sørge for, at der bliver udarbejdet et domsresumé i anonymiseret form, der kan lægges på retternes hjemmesider.

Domme direkte

Skærmdump af nyhedssiden på domstol.dk

For at sikre at Folketinget i den mellemliggende periode, indtil domsdatabasen er klar, kan få hurtig adgang til dommene, kan medlemmer af Folketinget fremover rekvirere domme fra by- og landsretter ved at rette henvendelse til Domstolsstyrelsen.

På grundlag af en henvendelse fra Folketinget vil Domstolsstyrelsen kontakte den relevante by- eller landsret med anmodning om at få en udskrift af den relevante dom. Retten sørger for at anonymisere dommen, inden Domstolsstyrelsen herefter sender den til medlemmet af Folketinget.

Byretspræsidenterne har erklæret sig indforståede med, at Domstolsstyrelsen i disse henvendelser anmoder byretterne om en domsudskrift med en relativt kort frist. Henvendelserne fra Folketinget drejer sig gerne om sager, der har offentlighedens interesse, og skal derfor behandles hurtigst muligt.
 

Denne side er artikel 1 af 12 til publikationen "Retten Rundt nr. 17".
Version nr. 1.0 af 17-06-2014

© Domstolsstyrelsen 2014.

Domstolsstyrelsen  |  Store Kongensgade 1-3  |  1264 København K.  |  Telefon: 70103322  |  Fax: 70104455  |  Email: post@domstolsstyrelsen.dk