Gå til sidens indhold

Retten i Nykøbing Falster

24 jun 2021

Retten i Nykøbing F.

Dom i nævningesag om blandt andet grov vold

2 år og 9 måneders fængsel og 2 år og 3 måneder fængsel for blandt andet grov vold

Et nævningeting ved Retten i Nykøbing Falster har den 23. juni 2021 fundet en 29-årig mand fra Nykøbing Falster skyldig i grov vold ved den 30. august 2020 i Nykøbing Falster at have slået en mand i ansigtet og stukket ham to gange i ryggen med en kniv, hvorved vedkommende kom i livsfare. Volden blev udøvet i forening med en 27-årig mand, der ligeledes blev dømt for forholdet, ligesom han blev dømt for en række færdselslovsovertrædelser. Anklagemyndigheden havde tiltalt de to mænd for drabsforsøg, hvilket de blev frifundet for men i stedet dømt for grov vold.

Den 29-årige blev idømt fængsel i 2 år og 9 måneder, der også inkluderer en reststraf. Den 27-årige blev idømt fængsel i 2 år og 3 måneder. Begge mænd har siddet varetægtsfængslet siden deres anholdelse kort efter gerningstidspunktet. Den 27-årige ankede dommen til frifindelse, og den 29-årige udbad sig betænkningstid.

Retten bestemte efter domsafsigelsen, at begge mænd skal forblive varetægtsfængslet.