To 18-årige dømt for hhv. drabsforsøg og grov vold

Sagsnummer: SS 915/2019

Sagen kort fortalt

De to tiltalte, T1, der var 18 år på gerningstidspunktet, og T2, der var 17 år på gerningstidspunktet, havde tilfældigt mødt de to forurettede, A på 16 år og B på 18 år, der var brødre, i et S-tog på vej fra Virum Station mod Jægersborg Station. Under en samtale om, hvorfor T2 på Virum Station havde kastet chips efter A, rejste T1 sig og gik hen og stak A i maven med en kniv, hvorefter der blev slået og sparket. Brødrene trak sig derefter fra situation og gik ned i den anden ende af toget. De tiltalte gik kort efter ned til brødrene, efter at formentlig T2 havde sagt ”Nu går vi ned og stikker dem ned!” eller lignende. Da de tiltalte kom ned til de to brødre, forsøgte brødrene uden held at komme af toget på Lyngby Station, mens B gav udtryk for, at de ikke ønskede at slås. T1 gik direkte hen til B og stak ham med kniv i venstre side af brystet og derefter i ansigtet. Der udviklede sig en slåskamp, hvor det lykkedes de to brødre at overmande de tiltalte, hvorefter episoden stoppede.

De tiltalte var tiltalt efter straffelovens § 237, jf. § 21, for i forening at have forsøgt af dræbe de to brødre.

De tiltalte havde nægtede sig skyldig i forsøg på manddrab, men T1 erkendte sig skyldig i grov vold og T2 i vold.

Dommens resultat

Retten fandt det bevist, at T1 havde udøvet grov vold ved den første episode ved at stikke A med en kniv i maven og ved den anden episode må have anset det for overvejende sandsynligt, at B kunne afgå ved døden som følge af knivstik i venstre side af brystet. Af de lægelige oplysninger fremgik, at B havde været i livsfare, og næppe uden lægelig behandling havde overlevet. T1 blev derfor fundet skyldig i grov vold efter straffelovens §245, stk. 1, og forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21.

Retten fandt det videre bevist, at T2 alene havde udøvet simpel vold efter straffeloven § 244 i den første episode, da det ikke var bevist, at T2, da han deltog i diskussion med de forurettede, kunne forudse, at T1 kom og stak A med kniv.

2 dommere og 2 nævninger fandt det ikke bevist, at T2 ved den anden episode måtte have vidst, at T1 ville tildele B et livstruende stik, hvorfor de alene stemte for at finde T2 skyldig i medvirken til grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 23.

1 dommer og 4 nævninger fandt det bevist, at T2 havde tilskyndet T1 til episoden og måtte have indset det som en forventelig følge, at der ville blive tildelt et livstruende knivstik, hvorfor de stemte for at finde T2 skyldig i medvirken til forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 23.

Efter afstemningsreglerne i retsplejelovens § 891, stk. 4, fandtes T2 i den anden episode skyldig i medvirken til grov vold, jf. straffelovens § 245, stk.1, jf. 23.

Straffastsættelsen for T2 blev udsat på udarbejdelse af mentalerklæring.

Straffen for T1 blev fastsat til fængsel i 6 år.

Dommerne lagde vægt på forholdenes grovhed, men også på T1s unge alder.

T1 valgte at anke dommen med påstand om frifindelse for forsøg på manddrab.

Sagen var en nævningesag.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Lyngby den 27. juni 2019.