Forsvarere: Ny praksis - fristforlængelse

Østre Landsret afsagde den 22. februar 2022 en kendelse om fristforlængelse (TfK 2022.194 Ø) med følgende resumé:

Sigtede S var varetægtsfængslet i en narkotikasag. Anklagemyndigheden anmodede om en fristforlængelse på 2 uger og henviste til TfK 20140.563 V. Forsvareren oplyste, at S var indforstået med en forlængelse af fængslingsfristen i en uge uden fremstilling i retten. Byretten forlængede ved en beslutning på skriftligt grundlag fængslingsfristen i 2 uger, jf. RPL § 767, stk. 1. Forsvareren kærede med påstand om, at fængslingsfristen blev fastsat til en uge. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse. Landsretten henviste til, at det af RPL § 767, stk. 1, fremgår, at en sigtet, der er varetægtsfængslet, har krav på fremstilling i retten, medmindre han har givet afkald herpå, eller retten finder, at det vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder. Da forsvareren alene havde givet tilsagn om fristforlængelse uden fremstilling i retten under forudsætning af, at fristen ikke blev forlænget mere end en uge, ændrede landsretten byrettens afgørelse, således at varetægtsfængslingen alene blev forlænget med en uge.

Dommerne ved Retten i Horsens har på denne baggrund besluttet en ændring eller ensretning af praksis således, at retten fremover uden nærmere underretning fastholder og gennemfører det berammede fristforlængelsesretsmøde i tilfælde af uenighed mellem anklagemyndighed og forsvarer om længden af den nye frist.

Det vil få betydning i situationer, hvor en forsvarer på sigtedes vegne skriftligt giver afkald på fremstilling i retten og samtidig alene accepterer en fristforlængelse kortere end dén (sædvanligvis 4 uger), som anklagemyndigheden har anmodet om. Fremover vil Retten i Horsens i disse situationer uden videre fastholde og gennemføre det berammede retsmøde, og anklageren og forsvareren vil således skulle give møde, normalt pr. videolink (forsvareren sammen med sigtede fra dennes opholdssted).