Pengeoverførsler kendt ugyldige

Sagsnummer: BS-6484/2019 og BS-55114/2019-HOL

Sagen kort fortalt

MM ApS blev den 14. februar 2018 taget under konkursbehandling. Selskabet havde inden konkursen overført en lang række beløb til 9 andre selskaber, S1-S9, samt til A og dennes hustru, B. Betalingerne angav at vedrøre forskellige formål, så som lønoverførsler til en række personer, husleje og depositum vedrørende flere lejemål og betaling for finansiering og gæld.

Der blev under sagen foretaget en omfattende dokumentation af bilag, og der blev afhørt en lang række vidner med tilknytning til selskaberne og personerne. Efter denne bevisførelse fandt retten det bevist, at A havde været den reelle disponent i MM ApS og alle de sagsøgte, og at pengeoverførslerne var uden reel forretningsmæssig begrundelse. S1- S9, A og B blev derfor dømt til at betale de modtagne beløb tilbage til konkursboet. A blev dømt til at hæfte solidarisk for samtlige krav.

Dommens resultat

Ledelsen af MM ApS

Det fremgår af en udskrift fra Erhvervsstyrelsen, at C den 16. januar 2016 tiltrådte som direktør i selskabet MM ApS. Dette selskab, der den 23. december 2010 var blevet stiftet under navnet X, var i en kort periode fra den 4. januar 2016 til den 15. januar 2016 blevet ledet af A som direktør. MM ApS blev den 14. februar 2018 erklæret konkurs, og advokat NN blev udpeget som kurator.

MM ApS under konkurs har under sagen anført, at C var indsat som stråmand i selskabets ledelse, og at den reelle leder af selskabet var A. S1-S9, A og B har bestridt, at A skulle være leder af MM ApS.

Det kan i relation til spørgsmålet om, hvem der var leder af det konkursramte selskab lægges til grund, at C forud for konkursen under et møde den 17. januar 2018 med SKAT i anledning af en udlægsforretning oplyste, at han var indsat som stråmand. Det kan også lægges til grund, at C både den 8. maj 2018 og den 11. juli 2019 i skifteretten i Holstebro afgav forklaring om, at det var A, som stod for selskabet, og at C aldrig havde haft med selskabet at gøre. C forklarede bl.a., at han underskrev nogle dokumenter uden at sætte sig ind i indholdet af disse.

C har senere i forløbet, forud for behandlingen af et kæremål om konkurskarantæne i Vestre Landsret, underskrevet en ledelseserklæring dateret den 29. september 2019, hvor han nu erklærer, at han var den reelle direktør i selskabet. C har også under sin forklaring i denne sag fragået sine tidligere forklaringer, idet han nu har forklaret, at det ikke er korrekt, at A var lederen.

Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af de skattemæssige forhold i selskabet i en afgørelse af 7. september 2018 udtalt, at det er reelt og alene har været A, der har disponeret på selskabets vegne.

Vestre Landsret har desuden i en kendelse af 1. juni 2021 i forbindelse med konkurskarantænesagen udtalt, at der fortsat kan lægges vægt på de forklaringer, som C tidligere havde afgivet om sin rolle som stråmandsdirektør i selskabet. Landsretten fandt også, at det er bevist, at A var den reelle leder af selskabet i den relevante 1 års periode forud for konkursen.

Vidnet D har under sagen forklaret, at C på ingen måde har stået for ledelsen af MM ApS, men at C i stedet er blevet udnyttet af A.

Vidnerne E og F har derimod begge forklaret, at det var C, der stod for ledelsen af selskabet.

Det kan endvidere efter bevisførelsen lægges til grund, at A har været direktør i alle de sagsøgte selskaber, bortset fra et, hvor MM ApS er registeret som kommanditselskabets komplementar.

Det kan endelig også anses for bevist, at de omhandlede betalinger mv. er sket til disse selskaber, A personligt eller til B.

Det fremgår af gældbogen i konkursboet, at kreditorerne i konkursboet alene er SKAT og M Kommune.

Efter en samlet bedømmelse af sagens beviser, og uanset den fremlagte ledelseserklæring og den ændrede forklaring fra C’s side, finder retten det bevist, at det var A, som var den reelle disponent i MM ApS og de øvrige selskaber.

Retten må som følge heraf statuere, at de skete udbetalinger og dispositioner som udgangspunkt er ugyldige, idet det må antages, at udbetalingerne mv. alene har haft til formål at skaffe A, hans selskaber og B en økonomisk fordel på bekostning af MM ApS og dette selskabs kreditorer.

Retten må i sammenhæng hermed også antage, at de pågældende udbetalinger og dispositioner var uden reel forretningsmæssig aktivitet. De sagsøgte er derfor forpligtet til at tilbagebetale de modtagne beløb under henvisning til den statuerede ugyldighed, medmindre de sagsøgte kan bevise, at dispositionerne var begrundet i en normal forretningsmæssig drift af selskabet.

A’s solidariske hæftelse for tilbagesøgningskrav

Retten finder, at A’s forretningsførelse i forbindelse med etableringen af en stråmandskonstruktion må betegnes som groft uforsvarlig. A har fortaget begunstigende dispositioner til fordel for sig selv og sine nærtstående, og retten må give sagsøgeren medhold i, at A har pådraget sig et solidarisk erstatningsansvar overfor MM ApS under konkurs.

Retten finder, at konkursboet er blevet påført et tab, hvor der forligger både den fornødne årsagssammenhæng og adækvans mellem A’s handlinger og konkursboets tab.

Som følge heraf hæfter A solidarisk for de fremsatte tilbagesøgningskrav mod de enkelte selskaber og B.

De enkelte tilbagesøgningskrav er herefter gennemgået i dommen. Det er ikke for nogen af kravenes vedkommende fundet bevist, at dispositionerne var begrundet i en normal forretningsmæssig drift, og retten har derfor bestemt, at alle krav skal tilbageføres til konkursboet.

Afgørelsesdato
Dommen blev afsagt i Retten i Holstebro den 14. februar 2022.
Pressekontaktdommer: Byretspræsident Christian Schou.