Gå til sidens indhold

Højesteret

23 okt 2019

Højesteret

Om årsagssammenhæng mellem forsinket diagnose og dødsfald

Ikke ført bevis for årsagssammenhæng mellem forsinket diagnose og dødsfald

Sag 51/2019
Dom afsagt den 23. oktober 2019

A
og
B
mod
Ankenævnet for Patienterstatningen

C fik i august 2011 konstateret recidiv af testikelkræft. Han afgik ved døden i august 2012. Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) tilkendte C erstatning for bl.a. varigt mén samt svie og smerte i anledning af en patientskade i form af forsinket diagnosticering og behandling af sygdommen, men afslog at yde erstatning for bl.a. tab af forsørger samt overgangsbeløb under henvisning til, at det ikke med overvejende sandsynlighed var på grund af behandlingsskaden (diagnoseforsinkelsen), at C afgik ved døden. Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen) tiltrådte afgørelsen.

Sagen angik, om Cs dødsfald med overvejende sandsynlighed var en følge af den forsinkede diagnosticering og behandling af recidiv af testikelkræft, eller om dødsfaldet var en følge af hans grundlidelse i form af kræftsygdomme, samt om der var grundlag for at lempe kravene til bevis for årsagssammenhæng mellem den forsinkede diagnose og dødsfaldet.

Højesteret fandt på grundlag af Retslægerådets udtalelse, hvorefter Cs kræftsvulst var af en særlig ondartet type med en dårligere prognose, at den generelle overlevelsessandsynlighed på ca. 80 % ikke kunne lægges til grund som overlevelsesprognose, hvis recidiv af testikelkræften var blevet diagnosticeret i august 2010. Højesteret tiltrådte efter Retslægerådets udtalelser og beviserne i øvrigt, at appellanterne ikke på dette grundlag havde godtgjort, at den forsinkede diagnose af Cs recidiv af testikelkræft med overvejende sandsynlighed havde forvoldt hans død.

Højesteret fandt endvidere efter en samlet vurdering af Retslægerådets udtalelser og beviserne i øvrigt ikke grundlag for at fastslå, at Cs læge klart begik en fejl, som var ansvarspådragende, ved ikke at foranledige relevante undersøgelser for recidiv af testikelkræft tidligere end august 2011. Der forelå således ikke en fejl, der kunne føre til, at kravene til bevis for årsagssammenhæng lempedes. Der var heller ikke oplyst andre omstændigheder, der kunne føre til en sådan bevislempelse.

Landsretten var nået til samme resultat.

Læs hele dommen i sag 51/2019 (pdf)

Læs landsrettens dom i sag 51/2019 (pdf)

Læs byrettens dom i sag 51/2019 (pdf)