Gå til sidens indhold

Retten i Herning

19 jul 2021

Retten i Herning

72-årig mand fundet skyldig i blufærdighedskrænkelse

72-årig mand fra Aulum idømt dagbøder for blufærdighedskrænkelse i maj 2020 af en kvinde, som var ansat i hjemmeplejen.

Sagsnummer: SS 99-1131/2021.

Den 72-årige mand var tiltalte for i maj 2020 at have trukket en kvinde ned over sit knæ, hvorefter han tildelte hende flere klap i bagdelen, hvilken var egnet til at krænke kvinden, som var ansat i hjemmeplejen.


Den 72-årige mand nægtede sig skyldig og forklarede, at han ikke kunne forklare noget om episoden, idet han for mange år siden havde haft en blodprop, som påvirkede hans hukommelse. Den forurettede og hende kollega fra hjemmeplejen forklarede imidlertid, hvordan den 72-årige mand havde grebet fat i forurettedes arm og trukket hende ned over sine knæ, hvorefter han gav hende en endefuld ved at tildele nogle slag eller klap i bagdelen, hvilken hun oplevede som krænkende. Retten fandt det på baggrund af vidnernes troværdige og detaljerede forklaringer bevist, at tiltalte var skyldig som beskrevet i anklageskriftet. Straffen blev fastsat til 25 dagbøger af 100 kr. Derudover blev tiltalte pålagt at betale erstatning på 3.000 kr. til den forurettede. Retten lagde ved udmålingen af erstatningspåstanden vægt på karakteren af forholdet, herunder at det var begået overfor en person, der som led i sit arbejde skulle hjælpe tiltalte, og at forurettede var bekendt med den 72-årige mands mentale udfordringer.