23 sep 2020

Retten i Herning

Omstødelse af betalinger på 9.874.382,78 kr.

Retten i Herning har frifundet en bank for et konkursbos krav om omstødelse af en nedbringelse af en kassekredit og omstødelse af panterettigheder.

Sagsøgeren, som havde anlagt sagen, krævede at sagsøgte skulle betale konkursboet 9.874.382,78 kr. med procesrente. Sagsøgte, som var blevet stævnet, havde påstået afvisning af sagen, og hvis sagen ikke blev afvist frifindelse.

Sagsnummer: BS 37555

Sagens udfald

Retten fastslog, at sagsøgte, uanset at sagsøgte var bekendt med, at sagsøgeren havde udfordringer med likviditeten, ikke kendte eller burde have et kendskab til, at sagsøgeren måtte være insolvent i perioden fra den 30. august til den 30. september 2016. Der blev tinglyst virksomhedspant henholdsvis den 21. og 22. september 2016, og sikkerhederne i fordringer, hvor der var givet korrekt underretning/denuntieret før den 30. september 2016, omstødtes allerede af denne grund ikke efter konkurslovens § 74.

Henset til, at virksomhedspanterne og sikkerhederne i fordringerne, der var denuntieret behørigt før den 30. september 2016, som ovenfor anført ikke var omstødelige, og idet kurator ikke bestred, at disse sikkerheder og bankens øvrige sikkerheder gav banken fuld sikkerhed for trækket på kasse-kreditten, var der ikke grundlag for at omstøde nedbringelsen af kassekreditten efter den 30. september 2016 efter konkurslovens § 74, jf. § 76, og heller ikke efter den 20. december 2016 efter § 67, stk. 1, jf. § 75, stk. 1.

Nedbringelsen af kassekreditten kunne derfor allerede af disse grunde ikke omstødes, hvorfor sagsøgte blev frifundet.

Retten bestemte også, at sagsøgeren skulle betale sagsomkostninger til sagsøgte.


Sagen var en tredommersag, og dommerne var enige om sagens udfald.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 18. september 2020.

Af rettens begrundelse for afgørelsen fremgår følgende:

”Formalitetsspørgsmål

Omstødelsessagen er rettidigt anlagt, og der er ikke grundlag for at fastslå, at sagsøgeren efter konkurslovens § 81 er afskåret fra at påberåbe sig de anbringender, som sagsøgeren har gjort gældende under proceduren. Det bemærkes herved, at stævningen både omtaler omstødelse af sikkerheder og en nedbringelse af kassekreditten, og at påberåbelsen af, at nedbringelsen af kasse-kreditten kan omstødes efter konkurslovens § 74 og § 67, stk. 1, ikke medfører en sådan ændring i sagens faktiske eller retlige karakter, at der foreligger en ny sag.

Efter en samlet bedømmelse af indholdet af stævningens fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes, finder retten ikke, at stævningen har et sådant ubestemt indhold, at den er uegnet til at danne grundlag for sagens behandling. Sagen afvises derfor allerede af den grund ikke, jf. retsplejelovens § 349, stk. 1, jf. § 348, stk. 2, nr. 4.

Sagsøgtes påstand om afvisning tages derfor ikke til følge.

Realitetsspørgsmål

Omstødelse af sikkerheder

Sagsøgeren har gjort gældende, at de to virksomhedspanter og sikkerhederne i fordringer, der er denuntieret den 30. august 2016 eller derefter, er omstødelige efter konkurslovens § 74 således, at det ikke er pantesikrede indbetalinger, der er sket herfra på kassekreditten.

Sagsøgte har opsagt parternes samarbejde den 30. september 2016, hvorved bemærkes, at virk-somhedspanterne var tinglyst på det tidspunkt.

Retten skal derfor i første række tage stilling til, om sagsøgeren var insolvent i konkurslovens for-stand den 30. september 2016 eller tidligere, og om sagsøgte kendte eller burde kende hertil.

Af sagsøgerens årsrapport for 2015 fremgår, at årets resultat var på 1,621 mio. kr., og at selskabet havde en egenkapital på 25,6 mio. kr., samt at selskabet forventede et stigende aktivitetsniveau og en stigning i årets resultat og egenkapital.

Af resultat-, balance-, og pengestrømsbudgetterne for 2016, der er udarbejdet af sagsøgerens revisor den 8. marts 2016 fremgår, at selskabet forventede et underskud de første 5 måneder af 2016 og herefter et overskud de følgende måneder, og at selskabet ville få et samlet overskud på 8,1 mio. kr. i 2016. Det fremgår endvidere heraf, at selskabet forventede at have behov for et likviditetstræk på op til 10,3 mio. kr. pr. måned på en kassekredit eller lignende i månederne januar til september 2016.

Hertil kommer, at selskabets egne regnskabstal i saldobalancen og likviditetsbudgettet understøtter denne positive forventning til fremtiden bortset fra, at saldobalancen viser et underskud på - 2,6 mio. kr., hvilket var noget højere end tidligere forventet.

Revisor V1 har om regnskabet og budgetterne forklaret, at ”Grundregistreringerne var dog ok, som han husker det”, og at han forventede, at sagsøgeren via driften kunne skabe den nødvendige likviditet.

Det lægges ubestridt til grund, at sagsøgte fik det nævnte regnskabsmateriale udleveret i forbindelse med bankskiftet. Retten lægger derfor til grund, at banken var bekendt med det forventede likviditetsbehov og selskabets positive forventninger til fremtiden, da parterne indledte deres samarbejde sidst i juni 2016.

Efter oplægget til samarbejde og de afgivne forklaringer lægges det til grund, at det fra starten var meningen, at der skulle etableres en kassekredit med en trækningsret på 10 mio. kr., hvilket var i overensstemmelse med det forventede likviditetsbehov, der er anført i pengestrømsbudgettet og i likviditetsbudgettet.

Set i det lys, finder retten ikke, at det forhold, at sagsøgeren fra starten fuldt ud udnyttede kreditfaciliteten, og at V2 umiddelbart efter etableringen bad om, at trækningsretten skulle forhøjes til 10 mio. kr., gav banken anledning til at stille spørgsmål til selskabets solvens.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at sagsøgeren på et tidspunkt fik likviditetsproblemer, som følge af manglende fremdrift i byggerierne, og at sagsøgerens tidligere forventninger til likviditetsbehovet i 2. halvår 2016 derfor ikke kom til at holde stik. Det lægges endvidere til grund, at sagsøg-te var bekendt hermed, og at dette forhold blandt andet resulterede i mødet mellem banken og selskabet den 30. august 2016.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 15. august 2016 i selskabet fremgår, at problemerne blev drøftet på mødet. Det fremgår af referatet, at selskabet forventede et resultat for 1. halvår 2016 på - 6,5 mio. kr., mod tidligere forventet cirka - 2,9 mio. kr., og et samlet resultat for hele 2016 på 0 kr. Det fremgår endvidere, at selskabet forventede en væsentlig forbedring af likviditet, og at de mødte drøftede trækket på kassekreditten, herunder et forventet trækningsbehov på 11-12 mio. kr. i uge 39-40. Det fremgår under disse drøftelser, at selskabet havde overforfaldne kreditorer, hvorved bemærkes, at V2 har forklaret, at han ikke husker omfanget heraf, og at forholdet i øvrigt ikke er nærmere belyst under bevisførelsen.

Det er efter bevisførelsen ikke bevist, at sagsøgte i den relevante periode fik kendskab til dette referat eller kendskab til, at sagsøgeren havde overforfaldne kreditorer.

Efter bevisførelsen er det uvist, hvilke oplysninger sagsøgte fik på mødet den 30. august 2016. Efter mailen om mødet af 23. august 2016 fra V3 og de afgivne forklaringer er det dog sandsynligt, at sagsøgeren på mødet orienterede om selskabets akutte likviditetsbehov og om forventningerne til årets resultat og til trækket på kassekreditten, og der er ikke grundlag for at antage, at disse oplysninger ikke svarede til oplysningerne gengivet i bestyrelsesreferatet.

Hertil bemærkes, at det efter V1s forklaring, der støttes af V3s forklaring, kan lægges til grund, at banken på mødet gav udtryk for, at de var utilfredse med udviklingen af deres engagement, og at bankens tillid til selskabet havde lidt et knæk, samt at banken havde fået opfattelsen af, at kreditten op til 10 mio. kr., var en buffer, som selskabet kun havde kortvarigt brug for.

Efter V3s forklaring og bevisførelsen i øvrigt lægges det til grund, at bestyrelsesformanden i sagsøgeren også var bestyrelsesformand i sagsøgte, og at det på grund af reglerne i lov om finansiel virksomhed § 78 derfor var ekstra vigtigt for banken, at engagementet med sagsøgeren ikke gik i overtræk.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at trækket på kassekreditten den 1. september 2016 ultimo på dagen var på 9,968 mio. kr., og at der på et tidspunkt på dagen var registreret et træk på 10,239 mio. kr. Retten finder, at sagsøgtes reaktion herpå må ses i lyset af mødet den 30. august 2016 og det overfor nævnte personsammenfald, og at reaktionen er udtryk for, at bankens tillid til selskabet var forringet.

Af likviditetsbudgettet for uge 32-53 udarbejdet den 13. september 2016 fremgår, at sagsøgeren forventede et træk på 9,6 til 10,1 mio. kr. på kassekreditten i ugerne 36 – 50. V3 har forklaret, at han ikke husker at have set budgettet, men at han nemt kan have set det, samt at de var overraskede over, at trækket bestod i en betydelig længere periode end tidligere forudsat, og V4 har for-klaret, at sagsøgte løbende har haft drøftelser med sagsøgeren om udviklingen i likviditeten, og at samarbejdet må have været anstrengt den 13. september 2016.

Det lægges derfor til grund, at sagsøgte fulgte sagsøgerens likviditetsudfordringer tæt i september 2016.

Det lægges efter mailen af 19. september 2016 fra sagsøgte, oplysningerne fra kreditrådgiver X i mail af 23. oktober 2017 til konkursboet og bevisførelsen i øvrigt til grund, at banken den 19. september 2016 ønskede et møde med sagsøgeren om selskabets halvårsbalance. Det lægges endvidere til grund, at mødet først blev afholdt den 30. september 2016, og at grunden hertil sandsynlig-vis var, at selskabet først på dette tidspunkt havde en halvårsbalance klar.

Der er efter kontoudtoget fra kassekreditten og V3s forklaring herom, ikke grundlag for at anse kassekreditten overtrukket den 19. september 2016. Det kan dog efter V3s forklaring lægges til grund, at det var et irritationsmoment for banken, at der var en risiko for overtræk.

V2 har i en mail af 28. september 2016 til sagsøgte redegjort for sagsøgerens tiltag og har her blandt andet oplyst, at selskabet forventede et underskud på 2½-3 mio. kr. i 2016, og at første halv-år af 2017 blev godt. Mailen var vedlagt en balance pr. 30. juni 2016, der udviste et underskud på 10,6 mio. kr. i første halvår 2016, og en egenkapital på 25,6 mio. kr. fratrukket underskuddet på de 10, 6 mio. kr. svarende til 15 mio. kr.

Efter oplysningerne fra kreditrådgiver X lægges det til grund, at sagsøgte fik kendskab til disse op-lysninger den 28. september 2016 kl. 18.06, og at oplysningerne var årsagen til, at banken opsagde engagementet med sagsøgeren på mødet den 30. september 2016. Dette støttes tillige af V4s for-klaring om, at tilliden til banken var brudt, og at sagsøgeren gentagne gange havde givet forkerte oplysninger om, at de stod for at skulle aflevere huse, og at de derigennem ville få forbedret deres likviditet, og V3s forklaring om, at de ikke længere havde tillid til V2.

Balancen pr. 30. august 2016, der er udskrevet den 27. marts 2019, udviser et underskud på 13,6 mio. kr. Efter bevisførelsen er der ikke grundlag for at antage, at sagsøgte fik kendskab hertil inden den 30. september 2016.

Efter kontoudskriften vedrørende kassekreditten lægges det til grund, at der er indbetalt betydelige beløb på kassekreditten i september 2016, hvilket understøtter de forventninger, som sagsøgeren havde til fremtiden ud fra allerede indgåede aftaler.

Oplysningerne om kreditorernes tilgodehavender giver ikke retten et tilstrækkeligt grundlag for be-lysningen af selskabets økonomiske forhold i den relevante periode, og der er ikke oplysninger her-om, der gav banken anledning til at stille spørgsmål til selskabets solvens i den relevante periode.

Hertil kommer, at sagsøgeren kun i et vist omfang har belyst og dokumenteret selskabets økonomiske forhold i den pågældende periode. Der foreligger således ikke redegørelser til belysning af sagsøgerens økonomiske forhold.

Det bemærkes i øvrigt, at X1 i sin redegørelse i konkurskarantænesagen har omtalt, at der efter bankens opsigelse af engagementet var en plan for fortsat drift, og at der blev udarbejdet et likviditetsbudget, som viste, at der var realistisk at drive virksomheden videre, samt at Vestre Landsret i sin kendelse om konkurskarantæne har anført, at det efter SKATs anmeldelse af sit krav i konkursboet kan lægges til grund, at momsgælden ikke blev væsentligt forøget i tiden efter bankskiftet medio 2016.

Uanset, at sagsøgte således var bekendt med, at sagsøgeren havde udfordringer med likviditeten i den pågældende periode, er der ikke på den anførte baggrund eller efter bevisførelsen i øvrigt grundlag for at antage, at sagsøgte kendte eller burde have et kendskab til, at sagsøgeren måtte være insolvent i perioden fra den 30. august til den 30. september 2016.

Virksomhedspanterne, der blev tinglyst henholdsvis den 21. og 22. september 2016, og sikkerhederne i fordringer, der er denuntieret behørigt før den 30. september 2016, kan derfor allerede af denne grund ikke omstødes efter konkurslovens § 74.

Henset til det nedenfor anførte er det unødvendigt for retten at tage stilling til, om sikkerhederne i fordringer, der først måtte være denuntieret behørigt efter den 30. september 2016, er omstødelige.

Omstødelse af nedbringelsen af kassekreditten

Sagsøgeren har gjort gældende, at nedbringelsen af kassekreditten for perioden 30. august 2016 til 16. januar 2017 er omstødelig efter konkurslovens § 74 og for perioden 20. december 2016 til 16. januar 2017 tillige efter konkurslovens § 67, stk. 1.

Allerede af de grunde, der er anført ovenfor om sagsøgtes kendskab eller burde viden om insolvens under afsnittet om omstødelse af sikkerheder kan nedbringelsen af kassekreditten i perioden fra den 30. august til den 30. september 2016 ikke omstødes efter konkurslovens § 74.

Henset til, at virksomhedspanterne og sikkerhederne i fordringerne, der er denuntieret behørigt før den 30. september 2016, som ovenfor anført ikke er omstødelige, og idet kurator ikke har bestridt, at disse sikkerheder og bankens øvrige sikkerheder gav banken fuld sikkerhed for trækket på kassekreditten, er der ikke grundlag for at omstøde nedbringelsen af kassekreditten efter den 30. september 2016 efter konkurslovens § 74, jf. § 76, og heller ikke efter den 20. december 2016 efter § 67, stk. 1, jf. § 75, stk. 1.

Nedbringelsen af kassekreditten kan derfor allerede af disse grunde ikke omstødes.

På denne baggrund og da det af sagsøgeren i øvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat tages sagsøgtes påstand om frifindelse derfor til følge.

Sagsomkostninger

Sagsøgeren skal efter sagens udfald betale 375.000 kr. i sagsomkostninger til
sagsøgte.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning
af advokatudgift med 375.000 kr. Sagsøgte er ikke momsregistreret.”

For yderligere oplysninger kan pressens repræsentanter kontakte pressekontaktdommer Anne Lægaard Bindslev på telefon 99 68 60 07.