Forældelse af differencekrav

Retten har den 19. august 2020 afsagt dom i en sag mellem en arbejdstager og dennes tidligere arbejdsgiver om eventuelt differencekrav for tab af erhvervsevne i anledning af en arbejdsskade den 2. juli 2008. Spørgsmålet om den ansattes eventuelle differencekrav var forældet, var udskilt til særskilt afgørelse. Sagen blev behandlet af 3 juridiske dommere.

Retten fandt, at differencekravet var forældet, idet der forelå en endelig afgørelse i arbejdsskadesagen vedrørende tab af erhvervsevne ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 27. august 2009, og idet der ikke forelå omstændigheder, der kunne begrunde, at forældelsesfristen for den ansattes eventuelle differencekrav skulle beregnes på et senere tidspunkt end datoen for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Arbejdsgiveren blev derfor frifundet.   

Retten lagde navnlig vægt på, at den ansatte ikke påklagede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for så vidt angik tab af erhvervsevne, og at afgørelsen derfor var endelig for så vidt angik dette spørgsmål. Forældelsesfristen på 5 år efter arbejdsskadesikringslovens § 36, stk. 3, i forhold til differencekrav skulle derfor som udgangspunkt regnes fra datoen for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Det ændrede ikke herpå, at Arbejdsskadestyrelsen i 2013 genoptog sagen og i forbindelse hermed fastsatte et erhvervsevnetab. Retten fandt videre, at der ikke forelå omstændigheder, som kunne begrunde, at forældelsesfristen skulle beregnes fra et senere tidspunkt. Retten lagde herved vægt på, at den ansatte i hvert fald fra begyndelsen af 2013 i god tid inden forældelsesfristens udløb måtte have været klar over skadens alvor og varige karakter. Differencekravet var derfor forældet, da hun første gang rettede henvendelse til arbejdsgiveren om kravet i januar 2018, og da hun anlagde sagen i oktober 2019.

Sagens nummer: BS-46656/2019-HER