13 okt. 2025
Grønlands Landsret
Spirituskørsel - K 110/25
EN 23 årig mand blev ved Sermersooq kredsret idømt en bøde på 17.000 kr. samt frakendt retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 3 år fra endelig dom. Tiltalte havde kørt en personbil efter at have indtaget spiritus og havde en mindsteværdi på 1,20 promille i blodet.
Af Grønlands Landsrets dom af 13. oktober 2025 fremgår følgende:
Tiltalte har forklaret for landsretten, at han den pågældende nat indtog alkohol i tidsrummet mellem midnat og kl. 03.00. Han har endvidere forklaret, at han førte bilen først fra USK til Hotel Hans Egede og efterfølgende videre til HHE Ekspres. På den baggrund og efter resultatet af blodprøveanalysen, er det bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.
Foranstaltningen er under henvisning til tiltaltes tidligere dom og den nu målte promille udmålt korrekt efter gældende praksis med hensyn til bødestørrelsen og frakendelsens længde, og landsretten stadfæster derfor kredsrettens dom.
Da tiltaltes førerret ikke har været administrativt inddraget under sagens behandling, regnes førerretsfrakendelsestiden fra endelig dom.
Kredsrettens dom stadfæstes.
Sagsnummer: K 110/25