Gå til sidens indhold

Retten på Frederiksberg

17 aug 2020

Retten på Frederiksberg

Fængsel for våbenbesiddelse og salg af kokain

23-årig mand idømt fængsel i 7½ år for våbenbesiddelse og salg af kokain

Den 23-årige var sigtet for i to tilfælde i foråret 2020 at have været i besiddelse af to forskellige pistoler med tilhørende ammunition. Den ene pistol blev fundet ved en ransagning i februar 2020 på mandens bopæl i Brønshøj. Den anden pistol blev i april 2020 fundet i et buskads i tilknytning til en beboelsesejendom, ligeledes i Brønshøj. Mandens DNA var med højst mulig sikkerhed påvist på sidstnævnte pistol Manden var endelig sigtet for salg af knap 3 kg. kokain, baseret på et narkoregn-skab, der blev fundet på mandens pc ved ransagningen.

Sagen blev behandlet som en tilståelsessag. Straffen blev fastsat til fængsel i 7½ år.

Manden, der havde været varetægtsfængslet siden den 11. februar 2020, blev fortsat fængslet efter domsafsigelsen. Han modtog dommen.

Sagen har journalnummer SS-6570/2020

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer Christian Lundblad, tlf.nr. 99 68 51 11 eller mail chl@domstol.dk.