Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Hvornår skal et bo behandles af en bobestyrer? 

I følgende tilfælde skal et bo behandles ved en bobestyrer:
  • hvor afdøde har bestemt dette i testamente

  • hvor gælden er større end formuen

  • hvor arvingerne ikke er enige om arvens fordeling og en arving anmoder skifteretten om, at der udpeges en bobestyrer

  • hvor arvingerne foretrækker at lade en bobestyrer stå for papirarbejdet

  • hvor der ikke findes myndige arvinger eller alle arvinger er under konkurs eller ude af stand til at opfylde deres forpligtelser, efterhånden som de forfalder

  • hvor der ikke findes arvinger i boet, eller det er usikkert, hvem der er arvinger i boet

  • hvor der ikke inden rimelig tid har kunnet træffes bestemmelse om, at boet skal behandles på anden måde.

Valg af bobestyrer
I de tilfælde, hvor afdøde har bestemt i sit testamente, at boet skal behandles ved en bestemt bobestyrer, udpeger skifteretten som udgangspunkt den pågældende som bobestyrer.

I de tilfælde, hvor afdøde ikke har anført en sådan bestemmelse i testamentet, har den længstlevende ægtefælle og arvingerne mulighed for at ønske, hvem skifteretten skal udpege.

Hvis den længstlevende ægtefælle ønsker, at en bestemt autoriseret bobestyrer behandler boet, udpeger skifteretten i almindelighed denne. Hvis den længstlevende ægtefælle ikke har noget ønske om en bestemt autoriseret bobestyrer, udpeger skifteretten i almindelighed den autoriserede bobestyrer, som arvingerne ønsker.

Endelig har skifteretten mulighed for at udpege en ikke-autoriseret bobestyrer, hvis både den længstlevende ægtefælle og alle arvinger er enige om at ønske den pågældende bobestyrer, og særlige grunde taler for, at den pågældende bliver udpeget. Særlige grunde kan for eksempel være, hvis den person, arvingerne og den længstlevende ægtefælle ønsker, må antages at have et forudgående kendskab til boet eller til de spørgsmål, som bobehandlingen rejser. Det afhænger af en konkret vurdering fra sag til sag, om denne betingelse er opfyldt.

I de tilfælde, hvor hverken afdøde, længstlevende ægtefælle eller arvingerne har udtrykt ønske om behandling ved en bestemt bobestyrer, vælger skifteretten en bobestyrer blandt de autoriserede bobestyrere i retskredsen. 

Klage over bobestyrer
Arvingerne kan klage over, at en bobestyrer ikke fremmer behandlingen af boet uden unødigt ophold og over de løbende afgørelser, som bobestyreren træffer. Sådanne klager skal indgives skriftligt til skifteretten eller til bobestyreren, der videresender klagen til skifteretten.

Arvingerne har desuden mulighed for at fremsætte ønske om, at skifteretten udpeger en anden autoriseret bobestyrer end den oprindeligt udpegede. Der skal normalt meget til, før denne mulighed bringes i anvendelse, og almindelig uenighed mellem arvinger og bobestyrer er derfor ikke tilstrækkelig. Det indgår i øvrigt i vurderingen, at indsættelse af en ny bobestyrer på et sent tidspunkt ofte er ensbetydende med dobbeltarbejde, forsinkelser og fordyrelse.

Skattemæssige konsekvenser
Valg af skifteform kan have stor betydning for ægtefællens og arvingernes skattemæssige forhold.

Til top Sidst opdateret: 12-12-2013 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorEmail: Se alle adresser her