Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Skiftesager 

Her er mulighed for at finde relevant oplysninger om skifterettens arbejde, links som kan være nyttige.
Skifteretten har åbent for telefoniske henvendelser kl. 9 – 12 mandag, tirsdag, tordag og fredag

Uden for telefontiden kan De, såfremt Deres henvendelse ikke kan vente, kontakte os pr. mail på sks@sorinskrivarin.fo  Husk at anføre SKS-nr., såfremt Deres henvendelse vedrører en igangværende sag. De vil da blive ringet op af en medarbejder fra skifteretten.

De kan også søge vejledning her på hjemmesiden.

 



Dødsboer

Hvad skal man gøre, når en person afgår ved døden ?
Hvad gør skifteretten ?
Hvordan kan boet behandles (skiftes) ?
Hvor lang tid tager det at behandle et dødsbo ?
Hvad koster det at behandle et dødsbo ?
Hvilke blanketter kan man få brug for ?
 
Andre skiftesager
Betalingsstandsning
Konkurs
Gældssanering
Tvangsakkord
Tvangsopløsning

Hvad skal man gøre når en person afgår med døden?
Når en person afgår med døden skal dødsfaldet anmeldes til sognepræsten i det sogn, hvor den afdøde boede. Skifteretten skal tillige have meddelelse om dødsfaldet. Dette bliver normalt forestået af enten syslen, sygehuset, præsten eller bostedet, hvor vedkommende boede. Hvis dette ikke er tilfældet skal de pårørende tage kontakt til skifteretten.

Hvad gør skifteretten?
Ca. 4 uger efter dødsfaldet indkalder skifteretten til et møde for at finde ud af, hvem der er arvinger, og hvad der skal ske med afdødes bo. Indtil skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles, skal de pårørende sørge for, at afdødes værdier bliver opbevaret betryggende. Inden da må familien ikke begynde at dele eller sælge afdødes aktiver.

Til dette møde bliver normalt den person indkaldt, som er angivet som kontaktperson ved anmeldelse af dødsfaldet til skifteretten. Skifteretten har på dette undersøgt om afdøde har oprettet noget testamente for notaren.

Den eller de personer, der møder til det første møde i skifteretten, vil blandt andet blive spurgt om andre testamenter eksisterer, om afdødes familiemæssige forhold, om afdødes formue- og gældsforhold og om navn, fødselsdato og adresse på arvinger.

På grundlag af det første møde i skifteretten vejleder skifteretten de mødende om, hvad der videre skal ske, og hvordan boet kan behandles.

Hvordan kan boet behandles (skiftes), udlæg for begravelsesomkostninger
Hvis afdøde ikke efterlader sig værdier, der overstiger de udgifter, der er forbundet med begravelsen, så kan boet umiddelbart udlægges til den, der har afholdt eller påtager sig at afholde udgifterne i forbindelse med begravelsen. Dette vil typisk være forældre, ægtefælle eller børn til den afdøde.

Udgiftens størrelse til begravelsen kan variere, men vil typisk være omkring 35.000 kr. Der skal ikke betales skatte- eller arveafgift af de aktiver, der udlægges for begravelsesomkostningerne.

Hvis vurderingen af afdødes ejendele efterfølgende ikke ændres, anses skiftet af dødsboet herefter for at være endeligt opgjort.

Blanketter
Anmodning om begravelsesudlæg

12.000 kr. reglen
En efterlevende ægtefælle kan efter skiftelovens § 62 b, stk. 2, få  udlagt boet, uden at det skiftes. Dette kan dog kun ske, hvis fællesejet, samt ægtefællernes særeje tilsammen ikke overstiger 12.000 kr (netto). Det er dog tillige en betingelse, at den efterlevende ægtefælle påtager sig gældsansvaret efter den afdøde.

Såfremt det er muligt at vælge mellem udlæg efter 12.000 kr. reglen og udlæg for begravelsesomkostninger, er det uden tvivl en fordel at vælge udlæg for begravelsesomkostninger. Grunden til dette er, at der ikke skal betales skat, af udlæg for begravelsesomkostninger, og derudover er det ikke nødvendigt at overtage afdødes gæld.

Blanketter:
Anmodning om udlæg efter 12.000 kr. reglen

Uskiftet bo
Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, så har denne under normale omstændigheder mulighed for at sidde i uskiftet bo. Dette betyder, at den efterlevende ægtefælle har mulighed for at udskyde uddelingen af arven efter afdøde, og i stedet overtage rådigheden over de aktiver, som afdøde ejede. Der er ikke tale om et bortfald af arven, men alene en udskydelse. Den efterlevende ægtefælle bør dog gøre sig klart, at denne tillige overtager afdødes gæld.

Ægtefællen kan alene sidde i uskiftet bo med ægtefællernes fælleseje. Afdødes særeje skal skiftes med det samme. Hvis afdøde både havde fælleseje og særeje, så er det muligt at sidde i uskiftet bo for så vidt angår fællesejet, mens særejet skal skiftes.

Hensidden i uskiftet bo kan ske uden samtykke fra fælles livsarvinger, dvs. afdødes og efterlevende fælles børn. Det er også muligt at skifte boet i forhold til nogle af de fælles livsarvinger, og sidde i uskiftet bo i forhold til nogle andre fælles livsarvinger.

Derimod kan den efterlevende ægtefælle alene sidde i uskiftet bo sammen med afdødes særbørn, såfremt disse giver sit samtykke. Hvis særbarnet efter afdøde er umyndigt, kan skifteretten tillade hensidden i uskiftet bo, såfremt visse betingelser opfyldes.

Den efterlevende ægtefælle der sidder i uskiftet bo kan til enhver tid vælge at skifte boet efter den afdøde ægtefælle, og skal som udgangspunkt gøre det, om vedkommende bliver gift igen.

Blanketter:
Anmodning om uskiftet bo

Opgørelse over fællesbo, der indgår i det uskiftede bo.

Privat skifte
Der er mulighed for arvingerne at fremme skiftet af dødsboet privat. Dette kræver, at arvingerne er enige om at begære om privat skifte. Begæringen skal gøres ved indsendelse af en særlig blanket til skifteretten. Fordelen med privat skifte er, at arvingerne selv forestår opgørelsen og delingen af boet. Dog skal lovgivning og et eventuelt testamente respekteres af arvingerne.

Det er en forudsætning for en begæring om privat skifte, at alle arvinger er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Det er derfor ikke muligt at begære privat skifte, såfremt nogen af arvingerne er umyndige (mindreårige), og som hovedregel heller ikke, hvis nogen af arvingerne er blevet umyndiggjort. Yderligere kan der ikke begæres privat skifte, såfremt en arving er fraværende, dvs. arvinger, som det ikke er muligt at komme i kontakt med.

Skifteretten kan dog i det konkrete tilfælde bestemme, at boet kan udlægges til privat skifte mod at nogle særlige betingelser bliver opfyldt (§ 75-skifte).

Yderligere må arvingerne gøre sig klart, at de ved et privat skifte af boet påtager sig gældsansvaret efter afdøde, herunder eventuelle kautionsforpligtelser. Arvingerne skal derudover sørge for, at eventuel gæld efter afdøde bliver betalt, ligesom skatter og afgifter er betalte. Det er uden betydning for arveafgiften, om boet bliver skiftet privat eller offentligt.

Det påhviler arvingerne, der vælger et privat skifte, at udarbejde en § 14 opgørelse. I opgørelse skal den afdødes formue og gæld oplyses. § 14-opgørelsen skal indleveres til skifteretten, som derefter videresender den til skattemyndighederne.

§ 14-opgørelsen skal indleveres senest 6 måneder efter dødsfaldet. Såfremt beslutningen om privat skifte bliver taget senere end 4 måneder efter dødsfaldet, skal § 14-opgørelsen indleveres inden 2 måneder efter denne beslutning.

Hvis fristen ikke overholdes, har skifteretten mulighed for at tage boet under offentligt skifte. Dette er dog noget, som skifteretten skal gøre, såfremt § 14-opgørelsen ikke er indleveret 3 måneder efter at fristen er udløbet.

I privatskiftede boer skal der tillige udarbejdes en boopgørelse som skal tilsendes skifteretten. Boopgørelsen indeholder en redegørelse af blandt andet boets aktiver og passiver og hvilket beløb tilfalder hvilken arving. Samtlige arvinger skal underskrive denne boopgørelse. Skifteretten gennemgår derefter boopgørelsen og sender en regning for retsafgiften til den person, der er angivet som kontaktperson. Samtlige arvinger hæfter dog for denne regning.

Boopgørelsen skal indleveres til skifteretten senest 1 år efter dødsfaldet. Tilsidesættelse af denne frist, kan medføre at skifteretten forhøjer arveafgiften. 

Blanketter:  
Anmodning om privat skifte

 Anmodning om privat skifte (§ 75 )

§ 14 opgørelse boopgørelse                                     

Offentligt skifte
Et offentligt skifte bliver administreret af skifteretten. Skifteretten antager typisk en advokat som medhjælper, som derefter tager sig af det praktiske i forbindelse med skiftet. 
     
Det er ikke nødvendigt, at arvingerne påtager sig gældsansvaret ved det offentlige skifte. Dette betyder dog ikke at kreditorerne ikke bliver fyldestgjort. Skifteretten indrykker en annonce i Dimmalætting, hvorefter samtlige kreditorer bliver opfordret til at anmelde deres krav i boet inden 3 måneder. Anmeldes krav, som er godkendt af arvingerne/skifteretten, fyldestgøres kreditoren af midler fra dødsboet, før arv bliver udloddet til arvingerne. Krav, der ikke er anmeldt før 3 måneders fristen, er som udgangspunkt bortfaldet.

Ved et offentligt skifte skal der betales en retsafgift til Statskassen på 2 % af formuemassen. Der skal dog alene betale 1 % af aktiver, der er behæftede. Herudover skal der betales for omkostningerne i forbindelse med bobehandlingen, herunder salær til den af skifteretten antagne medhjælper.

Andre blanketter:           

Skiftefuldmagt

Arveafkald

Andre skiftesager
Betalingsstandsning
Konkurs
Gældssanering
Tvangsakkord
Tvangsopløsning

Hvad er betalingsstandsning? 
En betalingsstandsning er et midlertidigt stop for betaling af gæld. Der beskikkes et tilsyn, normalt en advokat.

Formålet med betalingsstandsning er, at skyldneren får et pusterum til at få overblik over sin virksomhed og sikre dennes fortsættelse, f.eks. gennem en omlægning eller kapitaltilførsel. Betalingsstandsning giver skyldneren en frist til at komme med et forslag til en samlet ordning med kreditorerne, f.eks. en frivillig akkord eller en tvangsakkord. Målet med betalingsstandsning kan også være at sælge en virksomhed i drift eller dele heraf, for på den måde at opnå bedre priser end under en konkurs.

Virkningen af en betalingsstandsning er blandt andet at kreditorerne ikke kan foretage udlæg eller arrest hos skyldner. Skyldneren kan stadig disponere - f.eks. sælge varer, betale nødvendige, nye regninger og indgå aftaler - men større dispositioner kan kun foretages med samtykke fra det tilsyn, der er udpeget. Kreditorerne får løbende information fra tilsynet om skyldners forhold
Reglerne om betalingsstandsning findes i konkurslovens afsnit I, kapitel 2.

Betalingsstandsning - hvordan? 
Anmeldelse om betalingsstandsning indleveres til skifteretten i Torshavn. Såvel fysiske personer som juridiske personer, d.v.s. selskaber, fonde, foreninger eller lignende, kan anmelde betalingsstandsning.

En anmeldelse om betalingsstandsning skal altid være skriftlig og indeholde navn og adresse på skyldneren. Derudover skal den indeholde forslag til, hvem der skal være tilsyn og der skal vedlægges erklæring fra den, der foreslås som tilsyn om, at pågældende vil være tilsyn og opfylder habilitetsbetingelserne i konkurslovens § 238. En anmeldelse, der ikke opfylder de sidstnævnte krav, er uden virkning.

Ved anmeldelse skal endvidere vedlægges en retsafgift på 500 kr. og for selskabers vedkommende en tegningsudskrift fra Skráseting Føroya eller andet, som viser, at underskriverne kan handle på selskabets vegne. En tegningsudskrift må ikke være mere end 3 måneder gammel.

Betalingsstandsningens forløb 
Straks efter modtagelsen af en anmeldelse om betalingsstandsning beskikker skifteretten et tilsyn for skyldneren og fastsætter et tidspunkt for et møde med kreditorerne.

Skifteretten bestemmer, hvem der beskikkes som tilsyn. Som regel beskikkes den person, som skyldneren har foreslået. Tilsynet er i praksis oftest en advokat. Tilsynets opgaver er både at hjælpe skyldneren og at orientere kreditorerne. Skyldnerens sædvanlige advokat kan normalt ikke udpeges som tilsyn (se herom konkurslovens § 238). Tilsynet skal senest en uge efter beskikkelsen orientere kendte kreditorer om betalingsstandsningen og indkalde kreditorerne til et møde i Skifteretten.

Det første møde med kreditorerne skal holdes i skifteretten senest 3 uger efter, at skifteretten har modtaget anmeldelse om betalingsstandsning. På kreditormødet redegør skyldneren og tilsynet for, hvad der er sket i løbet af de første uger under betalingsstandsningen. Kreditorerne har mulighed for at stille spørgsmål. Derefter beslutter skifteretten, om betalingsstandsningen kan fortsætte.

I den forbindelse ser skifteretten på om betalingsstandsningen har et rimeligt formål, om skyldneren samarbejder loyalt og om der arbejdes på en samlet ordning med kreditorerne

Hvis betalingsstandsningen fortsætter, løber den i 3 måneder fra dagen, hvor skifteretten modtog anmeldelsen om betalingsstandsning.

Der kan senere ske forlængelse af betalingsstandsningen med indtil 3 måneder ad gangen. Der kan højst ske forlængelse i indtil ét år i alt. Der afholdes normalt ikke møde i skifteretten, når der skal tages stilling til en begæring om forlængelse. Tilsynet skal senest en uge efter en forlængelse give kreditorerne besked.

Betalingsstandsningens ophør 
En betalingsstandsning ophører automatisk, hvis 

  • skyldneren tilbagekalder sin anmeldelse.
  • der åbnes forhandling om tvangsakkord .
  •  der indledes gældssaneringssag .
  •  der afsiges konkursdekret .
  •  der er gået tre måneder fra skifterettens modtagelse af anmeldelse af betalingsstandsning uden at der er begæret forlængelse .
  •  betalingsstandsningen ikke begæres forlænget inden udløbet af senere frister.

Skifteretten bestemmer derudover, at betalingsstandsning ophører, hvis betalingsstandsningen ikke har et rimeligt formål, skyldneren ikke samarbejder loyalt eller der ikke på en betryggende måde arbejdes mod en samlet ordning med kreditorerne.

Ofte vil det være tilsynet eller kreditorerne, som gør skifteretten opmærksom på, at betalingsstandsningen ikke forløber, som den skal. Betalingsstandsning annonceres ikke i Statstidende eller Dimmalætting.

Hvad er konkurs? 
En fysisk eller juridisk, f.eks. et selskab, en forening eller anden organisation, kan erklæres konkurs, hvis skyldneren er insolvent. Det indebærer, at krav mod skyldneren ikke kan betales, efterhånden som de forfalder og den manglende betaling ikke skyldes forbigående problemer.

Formålet med konkurs
Det overordnede formål med en konkurs er at inddrage hele skyldnerens formue og fordele den ligeligt blandt samtlige kreditorer. Hvis skyldneren har solgt aktiver eller på usædvanlig måde betalt gæld, kan en konkurs også have det formål at skaffe aktiver tilbage, så de kan fordeles blandt alle kreditorer.

Virkninger af konkurs
Ved konkursen mister skyldneren retten til at bestemme over sine aktiver. Aktiverne udgør herefter konkursboet, og det bestyres i første omgang af en midlertidig bobestyrer, som er antaget af skifteretten, og dernæst af en kurator. Såfremt skifteretten anser det for ufornødent at antage en midlertidig bestyrer, kan skifteretten selv varetage den midlertidige bestyrelse.

Reglerne om konkurs findes i konkurslovens afsnit II, kapitel 3-18.

Konkursbegæringen
Konkursbegæringen skal indleveres til skifteretten, der ligger i Torshavn. En konkursbegæring skal altid være skriftlig og indeholde navn og adresse både på skyldneren og på indsender. Der vedlægges 500 kr. til retsafgift.

Når en konkursbegæring fra skyldneren selv(egenbegæring) indleveres skal der vedlægges en liste over aktiver og passiver, det vil sige både formue og gæld, samt en liste over kreditorerne.

Hvis skyldneren er et selskab, en forening eller lignende, vedlægges en tegningsudskrift fra Skráseting Føroya eller andet som viser, at underskriverne kan handle på selskabets vegne.

En tegningsudskrift må ikke være mere end 3 måneder gammel.

En konkursbegæring fra en fordringshaver(fordringshaverbegæring) skal indeholde en redegørelse for kravet mod skyldner. Der må i den forbindelse gerne vedsendes dokumentation. Enhver kreditor, der har penge til gode hos en skyldner, kan indgive konkursbegæring, men kun hvis den manglende betaling skyldes pengemangel, og kreditor har grund til at tro, at dette ikke kun er en midlertidig situation. Hvis parterne er uenige om kravet, må sagen normalt først afgøres ved en almindelig retssag. 

Omkostningerne ved konkursbehandlingen dækkes af konkursboets aktiver. Hvis der ikke er aktiver i boet, skal omkostningerne dækkes af den, der har indgivet konkursbegæring. Der afsiges derfor kun konkursdekret i disse tilfælde, hvis kreditor eller skyldner stiller sikkerhed for omkostningerne ved behandlingen af konkursboet. Sikkerheden er normalt 30.000 kr., der skal medbringes på mødet i skifteretten. Når kreditor er lønmodtager kan skifteretten undlade at kræve sikkerhedsstillelse for omkostningerne. Er kreditor lønmodtager, indestår statskassen for omkostningerne ved konkursbehandlingen med indtil kr. 30.000 kr.

Første møde i skifteretten
Mødet i skifteretten berammes hurtigt. Skifteretten vil næsten altid f.s.v. angår egenbegæringer kunne tilbyde et mødetidspunkt indenfor den frist på tre dage. Praktiske forhold vil f.s.v. angår en fordringshaverbegæring oftest medføre, at mødet holdes 1-2 uger efter modtagelsen af konkursbegæringen.

På mødet afgør skifteretten, om skyldneren skal erklæres konkurs.

Det sker også, at sagen udsættes til et senere møde

  • hvis kreditor eller skyldneren har lovligt forfald (sygdomellerlignende)
    hvis der er en helt særlig
    hvis skyldneren vil forsøge at få en ordning med kreditorerne og skifteretten mener, at det har rimelige udsigter.    

Både kreditor og skyldneren skal komme til mødet. Hvis den kreditor, som har indsendt begæringen ikke møder, bortfalder konkursbegæringen. Der møder ofte en advokat på kreditors vegne. Hvis skyldneren ikke møder - og konkursbegæringen er blevet forkyndt - kan skifteretten afsige konkursdekret uden at skyldneren er til stede eller bestemme, at skyldner skal fremstilles(hentes) for skifteretten af politiet.

 

Konkursboets gang 
Fra det øjeblik, konkursdekretet afsiges, kan skyldneren ikke længere råde over sine aktiver.

Skifteretten udpeger straks en midlertidig bestyrer, når konkursdekretet er afsagt. Kreditorer, der er til stede, kan komme med forslag. Skifteretten har en række advokater, som har stor erfaring med konkursbobehandling. En af disse advokater udpeges oftest som midlertidig bobestyrer. Skifteretten har dog mulighed for selv at varetage den midlertidige bobestyrelse. Den midlertidige bobestyrer skal tage sig af konkursboet, indtil kurator er blevet valgt.


Skifteretten annoncerer i Statstidende og Dimmalætting om konkursdekretet. Kendte kreditorer får tillige besked om konkursen fra den midlertidige bestyrer. I annoncering bliver der tillige indkaldt til skiftemøde, hvor kurator skal vælges. Dette skiftemøde skal afholdes senest tre uger efter annonceringen. 
Om udpegning og valg af kurator, se konkurslovens kapitel 12 og 13.

Fordringsprøvelse
Efter at kurator er blevet valgt sætter skifteretten en annonce i Statstidende og Dimmalætting, hvor enhver kreditor, der har krav mod den skyldner, bedes om at anmelde sig krav. Krav skal anmeldes indenfor en frist, der normalt sættes til 4 uger efter annonceringen i Statstidende og Dimmalætting. I samme annoncering bliver der tillige indkaldt i skiftemøde vedrørende fordringsprøvelse. 
Når denne frist er udløbet, udarbejder kurator en fortegnelse over de anmeldte krav, sammen med en indstilling om hvorvidt de bør anerkendes. Fortegnelsen og kurators indstilling til kravene ligger derefter i to uger i skifteretten til eftersyn, hvor der bliver afholdt et møde, hvor kravene bliver prøvet.

Om prøvelse af fordringer og andre krav, se konkurslovens kapitel 16.

Regnskab/udlodning
Når boets aktiver er realiseret, dets tilgodehavender inddrevet og mulige tvister endeligt afgjort, udarbejder kurator et udkast til regnskab.

Hvis det under konkursboets behandling viser sig, at der kun er penge til boomkostningerne, det vil sige til kurators salær, annonceringsomkostninger m.v., afsluttes bobehandlingen med et § 143-regnskab. I disse sager er der ingen dividende til kreditorerne.

I konkursboer med flere aktiver skal overskuddet - efter betaling af boomkostningerne - fordeles mellem kreditorerne. I disse boer udarbejder kurator regnskab og udlodningsregnskab. Udlodningsregnskabet er opgørelsen over, hvordan boets nettoaktiver fordeles mellem kreditorerne. Det sker i en bestemt rækkefølge (konkursordenen), idet visse kreditorer har krav på at få betaling forud for andre.

Boet sluttes på en skiftesamling i Skifteretten. Skifteretten indkalder kreditorerne ved en annonce i Statstidende og Dimmalætting. Kurator sender tillige en indkaldelse til kreditorerne om skiftesamlingen. Regnskab med bilag og udlodning ligger til eftersyn i skifteretten i to uger inden mødet.

Skyldnerens stilling
En skyldner har visse pligter og rettigheder under konkursboets behandling. Skyldneren skal give skifteretten og kurator adgang til alle de oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af konkursboet. Denne oplysningspligt gælder også for konkursramte juridiske personer, direktører, bestyrelsesmedlemmer, revisorer og likvidatorer, samt på personer, der tidligere har beklædt diverse hverv. Skyldneren må ikke forlade landet, medmindre skifteretten giver tilladelse, og skyldneren skal give skifteretten besked, inden han skifter bopæl eller fast opholdssted. Skyldneren har ret til at deltage i alle skiftesamlinger.

Hvad er en tvangsakkord? 
En tvangsakkord er en samlet ordning med kreditorerne, der enten kan være et led i likvidation af en virksomhed eller kan anvendes i forbindelse med en videreførelse af virksomheden. Såvel fysiske personer som juridiske personer, f.eks. selskaber, fonde, foreninger og lignende, kan søge tvangsakkord.

En tvangsakkord kan gå ud på:

-         at gælden nedsættes til en bestemt procentsats. Procentsatsen skal normalt være på mindst 10 % (almindelig tvangsakkord)

-         at der sker en fordeling af formue eller en del af denne mellem kreditorerne mod, at skyldneren frigøres for den resterende gæld (likvidationsakkord).

-         at skyldneren får udsættelse med betaling af kreditorerne (moratorium)

Når tvangsakkord er åbnet, og indtil den slutter, kan der for fordringer, som berøres af akkorden, ikke foretages arrest eller udlæg i skyldnerens aktiver. Konkursbegæringen sættes i bero og bortfalder, hvis tvangsakkord stadfæstes. 

Hvordan? 
Begæring om åbning af tvangsakkordforhandling indleveres til skifteretten i Torshavn. Inden begæringen indgives skal to tillidsmænd - en fagkyndig og en regnskabskyndig - sammen udarbejde en oversigt med status over skyldnerens aktiver og passiver samt en redegørelse for de vigtigste årsager til, at skyldneren søger tvangsakkord. Når tvangsakkord søges af små virksomheder eller af lønmodtagere, er det normalt tilstrækkeligt, at der medvirker én tillidsmand. 

Når en begæring om åbning af tvangsakkordforhandling indleveres skal der vedlægges

-         akkordforslaget

-         tiltrædelseserklæringer fra mindst 40 % af kreditorerne (både efter antal og efter fordringernes størrelse)

-         tillidsmændenes statusoversigt, redegørelse og erklæring

-         tro- og love-erklæring fra skyldner

-         erklæring om frafald af omkostninger

Retsafgiften er 1.000 kr. som betales, når tvangsakkord åbnes.
Der kan - men skal ikke - beskikkes tilsyn under akkordsagen. Et tilsyn vil oftest være en advokat. Der gælder samme regler for tilsyn under akkord som for tilsyn under betalingsstandsning. 

Møder i skifteretten 
Det er skifteretten, der beslutter, om tvangsakkordforhandling kan åbnes. Udover at begæringen skal opfylde lovens krav, vurderer skifteretten, om der er rimelig udsigt til at akkorden bliver vedtaget af kreditorerne og om skyldner kan opfylde akkorden. Der kan - men skal ikke - afholdes møde i skifteretten, når skifteretten skal tage stilling til åbning af tvangsakkordforhandling.

Efter åbning af akkorden indkaldes alle kreditorer til et møde i skifteretten, hvor akkordforslaget drøftes, og hvor kreditorerne stemmer om forslaget. Skyldneren, tillidsmændene og tilsynet skal være til stede på mødet for at besvare spørgsmål.
Skifteretten skal også stadfæste akkorden - og vurderer i den forbindelse, om kreditorerne er behandlet lige, og om der er rimelig udsigt til, at skyldner kan opfylde akkorden. Tvangsakkorden bliver derefter annonceret i Statstidende og Dimmalætting. 

Tvangsopløsning 
Skráseting Føroya kan anmode skifteretten om at tvangsopløse aktie- og anpartsselskaber. Dette sker hvis selskabet ikke har en lovlig ledelse, selskabet mangler revisor eller selskabet ikke har indsendt godkendt årsrapport.

Efter at sagen er behandlet i skifteretten kan resultatet være, at selskabet får Skráseting Føroya’s tilladelse til genetablering af selskabet, at selskabet tvangsopløses, at selskabet tages under likvidation eller at selskabet erklæres konkurs.

Hvordan?
Skifteretten modtager anmodning om tvangsopløsning af et aktie- eller anpartsselskab fra Skráseting Føroya. I de fleste sager indkalder skifteretten selskabets direktør til møde i skifteretten. Under dette møde skal direktøren forklare

  • om selskabets stitelse
  • om selskabets ejerforhold
  • om selskabet er i aktivitet
  • hvor selskabet driver (eller drev) virksomhed
  • om selskabets aktiver og passiver
  • om selskabet ønskes videreført

Hvis det ikke er muligt at indkalde direktøren, indkaldes et bestyrelsesmedlem eller eventuelt selskabets revisor til mødet. Det kan også ske, at opløsning sker uden berammelse af et retsmøde, hvortil en eller flere af ovennævnte personer har været indkaldt.

Skifteretten afgør på mødet, hvad der videre skal ske med selskabet. Der er følgende fire muligheder: udsættelse med henblik på genetablering, likvidation, konkurs eller opløsning uden egentlig bobehandling. 

Genetablering
Selvom sagen er sendt til skifteretten, er det Skráseting Føroya, som afgør, om et selskab opfylder betingelserne for genetablering. Hvis selskabet skal genetableres, skal anmeldelsen være modtaget af Skráseting Føroya inden tre måneder fra Skráseting Føroya’s beslutning om opløsning.

På mødet i skifteretten må selskabet derfor kunne påvise, at Skráseting Føroya’s krav til genoptagelse af selskabet enten er opfyldt eller vil kunne opfyldes snarest. Hvis Skráseting Føroya efter sin behandling af en genoptagelsesbegæring beslutter, at selskabet kan genetableres, tilbagekalder Skráseting Føroya tvangsopløsningsbegæringen fra skifteretten.

Likvidation
Hvis selskabet ikke ønskes genetableret - eller betingelserne for udsættelse med henblik på genetablering ikke er opfyldt - vil skifteretten normalt udnævne en likvidator. Likvidator indtræder i stedet for selskabets ledelse og optræder i enhver henseende på selskabets vegne. Likvidator har til opgave at sælge selskabets aktiver og betale kreditorerne. Overskuddet tilfalder aktionærerne/anpartshaverne. Likvidator udarbejder regnskab, der godkendes på en generalforsamling. Udgifterne til bobehandlingen afholdes af selskabet.

Konkurs
Hvis selskabet er insolvent, afsiger skifteretten konkursdekret. Hvis det under en likvidation viser sig, at der ikke bliver fuld dækning til kreditorerne, skal likvidator indgive konkursbegæring mod selskabet.

Opløsning
Er et selskab helt uden midler, kan skifteretten allerede på første møde opløse selskabet uden en egentlig bobehandling. Om dette kan ske, vurderer skifteretten på baggrund af mødendes forklaring i skifteretten og de oplysninger, der i øvrigt er i sagen.

Til top Sidst opdateret:  
Retten på FærøerneseperatorC. Pløyensgøta 1 seperatorFO-110 TórshavnseperatorTelefon: +298311003seperatorEmail: post@sorinskrivarin.fo