Gå til sidens indhold

Retten i Viborg

Retten i Viborg

Hvis du skal bruge notarens underskrift, skal du bestille tid i vores online-booking. En dato skal være grøn, før der er ledige tider. Møder I som par, er det nok at booke 1 tid. Hvis du på grund af sygdom ikke kan komme til retten, kan notaren undtagelsesvist komme ud til dig personligt.

Det er også muligt for notaren at møde op uden for retten i forbindelse med lodtrækninger eller for at overvære en åbning af en bankboks. Du kan ikke bestille tid til at få besøg af notaren eller til lodtrækninger og boksåbninger i vores onlinebooking. Du skal i stedet sende en mail til os, hvis notaren skal komme hjem til dig, eller hvis du skal bruge notaren til lodtrækning eller boksåbning.

Mail: viborg@domstol.dk

Du skal kontakte Retten i Viborg telefonisk på tlf. 9968 3010, hvis der er andre særlige forhold, der gør sig gældende. Det kan fx være, hvis en der skal underskrive er dårligt gående og derfor gerne vil underskrive på rettens parkeringsplads, eller hvis du har en notarforretning, der haster. 

Du kan læse mere om notarens opgaver på den fælles side for Danmarks Domstole

Notar i Silkeborg

Retten i Viborg har et mødelokale ved hovedindgangen på rådhuset, Silkeborg Kommune, Søvej 1 i Silkeborg. Se nærmere på skitse af Silkeborg Rådhus (pdf)

Et møde ved notaren i Silkeborg kræver altid tidsbestilling.

Du skal booke en tid på vores hjemmeside Gå til notarforretninger. Notaren er på rådhuset 2 dage om måneden. Når du booker, kan du se, hvilken dag notaren er i Silkeborg.

OBS - der er pt. lang ventetid ved notaren i Silkeborg.

Det skal du gøre ved testamente

Når du kommer til notaren, skal du medbringe:

  • det originale dokument i papirform, som skal underskrives eller kopieres. Papiret må ikke være underskrevet på forhånd. Hvis det drejer sig om underskrift af et testamente, skal du medbringe testamentet i to ens eksemplarer og en forside bestående af en fast blanket
  • officiel billedlegitimation, fx pas eller kørekort 
  • penge til at betale retsafgiften. Retten i Viborg modtager kontanter, dankort og MobilePay

Download forside-blanket til testamente (pdf)

Det skal du gøre ved fremtidsfuldmagt

Hvis du vil lave en fremtidsfuldmagt, skal du først oprette fremtidsfuldmagten på Tinglysningsrettens selvbetjeningsside. Du skal bruge MitID for at logge ind. Hvis du er fritaget for digital kommunikation med det offentlige, skal du i stedet henvende dig til et af landets familieretshuse, hvor du så kan oprette din fremtidsfuldmagt.
Gå til Tinglysningsrettens selvbetjeningsside
Se oversigt over landets familieretshuse

En digital fremtidsfuldmagt er først gyldig, når den er påtegnet af notaren. Du skal huske at notere j.nr. fra Tinglysningsrettens selvbetjeningsside. Det skal notaren bruge sammen med din billedlegitimation.

Du kan læse mere om fremtidsfuldmagter på Familieretshusets hjemmeside.
Læs mere om fremtidfuldmagter hos Familieretshuset

Priser for brug af notaren

Retsafgifterne for notarens arbejde er:

  • Bekræftet kopi af et dokument: 150 kr. pr. kopi
  • Testamente: 300 kr.
  • Ændring eller tilbagekaldelse af testamente: 300 kr.
  • Fremtidsfuldmagt: 300 kr.
  • Protest af en veksel 300 kr.
  • Lodtrækning: 300 kr. pr. påbegyndt time
  • Hvis notaren er nødt til at komme hjem til dig, skal du betale for transporten

Sidst opdateret: 22. marts 2024