Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Rettens historie 

 

Den nuværende Retten i Viborg er opstået ved Politi- og Domstolsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007.

Retten i Viborg består af de tidligere retskredse: Kjellerup (med 83 %, idet Hvorslev kommune er overgået til Retten i Randers), Silkeborg (med 87%, idet Hammel kommune er overgået til Retten i Randers), Skive og Viborg.

Retten i Viborg dækker geografisk følgende kommuner: Silkeborg, Skive og Viborg med et samlet indbyggerantal på ca. 225.000.

Retten i Viborg er en af landets 24 byretter.

Domstolene i Danmark består af :

  • Højesteret i København.
  • Østre- og Vestre Landsret i henholdsvis København og Viborg.
  • Sø- og Handelsretten i København
  • 24 Byretter

 

Domstolsstyrelsen står i spidsen for Danmarks domstole og har det overordnede ansvar for domstolenes administration. Styrelsen blev oprettet den 1. juli 1999 og har betydet en større synliggørelse af domstolenes uafhængighed. Styrelsen ansætter domstolenes jurister samt fordeler retternes bevillinger. Endvidere hører domstolenes IT-anvendelse under Domstolsstyrelsen, ligesom kursusaktiviteter for personalet planlægges og styres herfra.

 ---

Retten i Viborg indtil 1. januar 2007:

Rådhuset på Stænderpladsen nr. 1 blev opført ca. i årene 1863-1874. Arkitekten var den kongelige bygningsingeniør Julius Throlle, men da han døde i 1871 tog V. Th. Valther over og gennemførte projektet, således at der den 30. august 1873 blev holdt rejsegilde på den store bygning. Viborg byting afholdt sit første retsmøde den 21. november 1874.

Rådhuset blev opført, fordi det blev besluttet at nedrive det gamle Stænderhus i forbindelse med restaureringen af Viborg Domkirke. Stænderhuset fungerede som Domhus for Den Jyske Overret (Vestre Landsret) og indeholdt retslokaler for Fjends-Nørlyng Herred. Ligeledes kunne det gamle Rådhus, der lå på Gammeltorv, ikke længere rumme sine funktioner som Herreds- og Byting og Viborgs Magistrat. Fængslet i kælderen under det gamle Rådhus var også under al kritik.

Den officielle betegnelse for det nye Rådhus var Råd-, Ting og Arresthus .

  • Før 1919 bestod retskredsen af Fjends-Nørlyng Herreder, Middelsom-Sønderlyng Herreder og Viborg Købstads Byfoged og holdt til på Rådhuset.
  • Fra 1961 til 31. marts 1973 bestod retskredsen af to selvstændige sideordnede embeder, som hed Viborg byret og Viborg Herredsret.
  • Fra 1. april 1973 til udgangen af 1998 bestod retskredsen igen af to selvstændige embeder, således at Civilretten var ét embede og Kriminal- og Skifteretten ét andet embede. Retten dækkede geografisk: Viborg, Møldrup, Fjends og Tjele kommuner.
  • Fra 1. januar 1999 blev Civilretten, og Kriminal- og Skifteretten lagt sammen til Retten i Viborg.

 ---

Retten i Silkeborg indtil 1. januar 2007:

Retten i Silkeborg, der blev oprettet i 1854, har haft retslokale i Domhuset på Torvet fra 1857 til 1922, da retten flyttede til det da nyopførte Tinghus (den nuværende Politigård) på Chr. d. 8.Vej 2C, hvor Retten i Viborg stadig har et retslokale.

Ved retskredsreformen i 1973 blev retten i Hammel nedlagt og Hammel kommune tillagt Silkeborg retskreds, der herefter omfattede Gjern, Hammel, Silkeborg og Them kommuner.

Retten i Silkeborg blev i 1976 opdelt i en civilret og en kriminalret og fik samtidig på ny retslokale og kontorer i Domhuset på Torvet, hvor der indtil da havde været rådhus.

 I 1999 blev civilretten og kriminalretten sammenlagt til en ret med 2 dommere.

Rettens bitingsted i Hammel blev nedlagt pr. 1. april 2005.

---  

Retten i Skive indtil 1. januar 2007:

Ved retsreformen 1687 blev herredstingene i Salling lagt sammen til ét ting, hvis tingsted blev henlagt til Bostrup hede midt i Salling. Den nyudnævnte herredsfoged Poul Fabricius blev også byfoged i Skive og bosatte sig i byen. Han måtte så ugentligt tage turen til Bostrup for at holde ting. 40 år senere, den 12.5.1727, blev Sallings herreders tingsted flyttet fra Midtsalling til Skive.

 Tingdag var hver mandag formiddag. Flytningen var en fordel for byfogden, men for mange bønder var det en ulempe, for nu lå deres tingsted i udkanten af retskredsen. Syd og øst for Skive lå Fjends herred med sit eget tingsted. På tingdagen har mange Sallingbønder gæstet Skive og sikkert benyttet lejligheden til at gøre lidt indkøb og aflægge værtshusbesøg.

Dommerkontoret har herefter haft lokale hos byfogeden  på følgende adresser:

1759 - 1859: Adelgade 16 (gården blev kaldt ”Byfogedgården”
1859 - 1878: Thinggade 17 (byfoged Smitdth)
1885 - 1886: Frederiksgade 7 (byfoged Krabbe – lejet lokale)
1896 - 2007:  Nordbanevej 15 (byfoged Holm, senere justitsministeriet)

 ---

Retten i Kjellerup indtil 1. januar 2007:

Fra ældgammel tid har Danmark været opdelt i herreder. Hvert herred havde sit tingsted, som blev holdt under åben himmel. Ved nyordning af retskredsene i 1687 bestemte en kommission, at Lysgård og Hids Herred blev sammenlagt, og tingstedet blev lagt i Hinge, hvor der byggedes et hus til formålet. Dette hus fungerede som tinghus til 1836, hvor det flyttede til Hørup i den bygning, som er beliggende overfor Hørup Kirke, og hvor der første gang holdtes ret den 23. november 1837.

I 1869 blev herredskontoret flyttet til Kjellerup by, hvor nu Vestergade 4 ligger, men med den udvikling der skete i Kjellerup by, var man klar over, at det kun var en midlertidig løsning.

I 1886 blev ejeren af Hald Hovedgård,  Christoffer Krabbe, ny herredsfoged. Han ønskede at bosætte sig indenfor jurisdiktionen, og da der ikke fandtes en egentlig herredsfogedsbolig, skænkede en kreds af Kjellerups borgere grunden Østergade 28 som byggegrund til en herredsfogedbolig. Huset blev bygget som en kopi af Hald Hovedgård og blev taget i brug som bolig og herredskontor i 1887.

Tinghuset i Hørup var blevet udvidet i 1859, men med den udvikling der  skete i Kjellerup by var det et naturligt krav, at tingstedet også blev flyttet til Kjellerup, og herredsfoged Krabbe fik udvirket, at tingstedet blev flyttet til den bygning på Torvet, hvor der stadig er retslokaler. Tingstedet blev taget i brug den 24. december 1909.

Ved retsreformen i 1919 forsvandt herredsfogedtitlen. Herredsfogeden var både dommer og anklager, men ved reformen overgik anklagemyndigheden til politiet i Viborg mens Kjellerup beholdt dommerembedet.

Bygningen Østergade 28 blev fortsat benyttet som bolig for dommeren, mens en del af bygningen var dommerkontor.

I 1971 fremkom et justitsministeriel udvalg med forslag om, at Kjellerup retskreds skulle nedlægges og fremtidig høre under Viborg retskreds. Dette vakte stor modstand lokalt, og et udvalg bestående af borgmestrene fra Kjellerup, Bjerringbro, Karup og Hvorslev samt advokat Poul Fanø fra Kjellerup foreslog i stedet justitsministeren at udvide retskredsen, så den kom til at omfatte disse 4 kommuner. Efter mange forhandlinger blev forslaget godkendt, og fra 1. april 1973 til 1. januar 2007 bestod  Kjellerup retskreds af disse 4 kommuner. Samtidig med reformen i 1973 fratrådte dommer Sigurd Møller, og privatboligen blev inddraget således, at der nu udelukkende var dommerkontor på adressen Østergade 28.

 

Til top Sidst opdateret: 19-12-2007 
Retten i ViborgseperatorKlostermarken 10-12seperator8800 ViborgseperatorTelefon: 99683000seperatorEmail: viborg@domstol.dk