Syv personer i alderen 17 til 45 år fundet skyldige i forsøg på manddrab på en 35-årig kvindelig bekendt.
Retten i Viborg har ved dom afsagt den 29. september 2008 afsluttet en nævningesag mod otte tiltalte. Hovedforhandling i sagen blev påbegyndt den 8. september, og sagen har varet 11 dage.
Syv af de tiltalte er ved kendelse af 26. september 2008 fundet skyldige i forsøg på manddrab begået den 5. september 2007. Herudover er 3 af de tiltalte også fundet skyldige i trusler. Alle de tiltalte blev frifundet for røveri mod forurettede i forbindelse med drabsforsøget.
En ottende tiltalt, der var tiltalt for alvorlig vold mod forurettede, blev frifundet.
Den yngste tiltalte, en 17-årig mand (T2), blev idømt ungdomssanktion i medfør af straffelovens § 74a, hvorefter han i 2 år bl.a. skal undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling under tilsyn af kommunen og i indtil 12 måneder anbringes på et godkendt opholdssted, ligesom der er mulighed for tilbageførsel til eller fortsat anbringelse på en sikret afdeling eller opholdssted inden for en længstetid af 1 år og 6 måneder.
En 43-årig tiltalt (T5), der er mentalt retarderet i lettere grad, fandtes omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, og blev dømt til anbringelse på institution for personer med vidtgående psykiske handicap.
De øvrige tiltalte blev idømt ubetingede fængselsstraffe på 8 år (T1), 7 år (T3), 5 år (T7), 4 år (T6) og 2 år (T4).
Det hedder i begrundelsen for sanktionsfastsættelsen bl.a.:
”Der er enighed om, at forhold 2, forsøg på manddrab, samlet set er af en sådan grovhed, at der er grundlag for at skærpe straffen i forhold til det strafniveau på fængsel i 6 år, som ifølge fast højesteretspraksis er gældende for forsøg på manddrab. Der er herved lagt vægt på, at de tiltaltes handlinger er foretaget af 7 personer i forening og over et tidsrum på samlet omkring 5 timer. Der er endvidere lagt vægt på, at en stor del af voldsudøvelsen er foregået medens F, der var synligt påvirket, lå ned; at hun undervejs i forløbet blev kørt til et øde sted, hvor volden mod hende intensiveredes, hvorefter hun sidst på natten blev efterladt nøgen, forslået og bevidstløs, samt at hun som følge af episoden har pådraget sig livsvarigt mén i form af bl.a. hjerneskade, som har medført, at F er ude af stand til basale ting som at gå, tale, spise, klæde sig på og lignende.
Der er endvidere enighed om, at de tiltalte ved sanktionsfastsættelsen kan opdeles i grupper, hvor de tiltalte T1, T5 og T3 tilhører den gruppe, som dels hver især har udøvet den voldsomste og mest omfattende vold mod F, dels har været mest aktive og styrende under forløbet.
Tiltalte T7 har udøvet alvorlig vold mod F, men har ikke i samme grad haft en ledende eller styrende rolle under forløbet. Det samme er tilfældet for T6, der dog selv har udøvet en mindre omfattende vold mod F.
De tiltalte T4 og T2 er begge fundet skyldige i selv at have udøvet mindre omfattende vold mod F, og de har – også på baggrund af deres alder og umodenhed – ikke haft en aktiv eller styrende rolle under forløbet.
(…)
Påstanden om udvisning:
Samtlige voterende udtaler:
Tiltalte T3 kom til Danmark i 1985 som 8-årig. Hun har opholdt sig her i landet siden, og har alene forældremyndigheden over 2 børn, der er frivilligt anbragt i familiepleje. Hun og børnene, der er hollandske statsborgere, taler dansk. Hendes far har ligeledes boet i Danmark siden 1985. Hendes mor, som bor i Holland, har hun ikke haft kontakt med siden 1993, ligesom hun heller ikke i større omfang har kontakt med anden familie i Holland. T3 ´s tilknytning til hjemlandet er derfor meget beskeden, ligesom hendes børn ikke taler hollandsk. Da hendes tilknytning til Danmark er meget stor og taler afgørende taler imod udvisning, bør udvisning trods karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet undlades, jf. udlændingelovens §
26, stk. 2, jf. stk. 1….”
Alle de tiltalte (T1-T7) blev fortsat fængslet under eventuel anke eller indtil afsoning kan iværksættes, for den 17-åriges vedkommende (T2) som hidtil under anbringelse på en institution. Fængslingsafgørelsen er for så vidt angår denne tiltalte kæret til Vestre Landsret.