Hop til indhold
domstol.dk

Retten får nye procesformer 
28-12-2007 

Lavere sagsomkostninger og hurtigere sagsgange er nogle af de fordele, borgerne i Viborg retskreds kan nyde godt af, når anden etape af domstolsreformen træder i kraft den 1. januar 2008.

For et år siden var det retskredsen, der skiftede udseende. Fra nytår er det sagsbehandlingen, der ændrer karakter. Anden del af domstolsreformen medfører en række ændringer i straffesager og civile sager i Retten i Viborg.

”De nye regler er et vigtigt fremskridt, fordi de er med til at lette borgernes adgang til Retten i Viborg. I mindre sager vil borgeren formentlig fremover kunne spare pengene til advokaten, og det er nu blevet muligt at anlægge en sag gruppevis. Det er kort sagt øget tilgængelighed,” siger byretspræsidenten i Viborg, Helle Bertung.

Med reformerne kommer der således en ny procesform for småsager, en ny praksis i nævningesager samt mulighed for gruppesøgsmål. Tiltagene ændrer domstolenes håndtering af sagerne, og det har konkrete fordele for borgerne. De vil opleve:                                           

                                             • Lettere adgang til domstolene 
                            
 • Kortere sagsbehandlingstider i små sager 
                            
 • Styrket retssikkerhed

Domstolsreformen er et afgørende bidrag til at modernisere Danmarks Domstole og den største reform af det danske retsvæsen, siden retsplejeloven trådte i kraft i 1919. Reformen består af tre dele:

                                            1. Retskredsreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2007
                             2
. Indholdsreformerne, som træder i kraft den 1. januar
                                 2008, og
                                            3. Tinglysningsreformen, som træder i kraft i løbet af 2008

På sigt har domstolsreformen som helhed til formål at sikre kortere sagsbehandlingstider, højere kvalitet og større ensartethed i sagsbehandlingen.

”Vi er i gang med at gennemføre den største reform af domstolene i 100 år. Mange tusind sager har flyttet adresse, gamle arbejdspladser bliver samlet til nye, og nu træder en række nye ændringer i kraft efter nytår. Reformen skulle gerne komme til at betyde, at én plus én bliver til tre. Men det er naturligt, at det vil tage lidt tid,” siger byretspræsident Helle Bertung.

Læs mere på www.domstol.dk under Om Danmarks Domstole.

Til top Sidst opdateret: 28-12-2007 
Retten i ViborgseperatorKlostermarken 10-12seperator8800 ViborgseperatorTelefon: 89258000seperatorFax: 89258001seperatorEmail: viborg@domstol.dk