Retten i Sønderborg er en af landets 24 nyetablerede retskredse.
Embedet er opdelt i 6 afdelinger. Præsidentens sekretariat, administrationsafdelingen, fællessekretariatet, retsafdelingen, fogedretten og skifteretten.
Hovedtingstedet varetager opgaverne med embedets administration, hovedkasse, retssagsbehandling og Domstolsservice. Domstolsservice er embedets information og stedet, hvor notarialforretninger udføres.
Embedet består endvidere af Afdelingskontor Tønder og Afdelingskontor Haderslev.
Retten i Sønderborg har 75 medarbejdere, heraf 10 dommere, et antal øvrige jurister, 49 kontoransatte, 4 elever, 1 vagt og 2 servicemedarbejdere.
Hovedtingstedet og øvrige afdelinger er røgfrie områder.