Hop til indhold
domstol.dk

Pressekontakt-dommer 
31-03-2009 

Retten i Sønderborg får pressekontakt-dommer
 

Retten i Sønderborg får pressekontakt-dommer.

Fra 1. april 2009 står dommer Leon Fredgaard fra Retten i Sønderborg parat til at hjælpe journalister med spørgsmål i forbindelse med rettens afgørelser og retspraksis generelt.

Hvad blev den  tiltalte dømt for? Hvad har retten lagt vægt på i sin begrundelse for dommen? Fra 1. april 2009 bliver det lidt nemmere at få svar på disse spørgsmål for journalister, der skriver om udfaldet af en bestemt retssag ved Retten i Sønderborg.

Som et led i en landsdækkende forsøgsordning med pressekontakt-dommere vil dommer Leon Fredgaard kunne hjælpe  journalister med baggrundsviden eller en udtalelse i forbindelse med en konkret sag ved Retten i Sønderborg.

Henvendelse skal derimod fortsat ske til Retten i Sønderborgs retssekretariat, hvis journalisten har mere generelle eller "almindelige" spørgsmål, f.eks  om straffens størrelse i en konkret sag. Du kan læse mere om, hvad dommer Leon Fredgaard og landets øvrige pressekontaktdommere kan hjælpe med på domstol.dk.

Mission: Styrket domstolskendskab

I alt 16 retter deltager i forsøgsordningen med pressekontaktdommere, som skydes i gang den 1. april 2009. Forsøgsordningen bliver søsat for at styrke offentlighedens kendskab til domstolene og til grundlaget for de afgørelser, domstolene hver dag træffer. Et vigtigt skridt på vejen er at stå til rådighed for journalister på retsområdet, både når de for eksempel ønsker at få forklaret strafniveauet på et bestemt område, eller når de har behov for en udtalelse om, hvad der er domfældt for i en bestemt afgørelse.

Jura kan være svært tilgængeligt stof, så jeg håber, at jeg kan være med til at lette journalisternes arbejde i mediedækningen af Retten i Sønderborgs sager, siger Dommer Leon Fredgaard

Læs mere her 

Til top Sidst opdateret: 31-03-2009 
Retten i SønderborgseperatorStationsvej 10seperator6400 SønderborgseperatorTelefon: 73424121seperatorFax: 74424123seperatorEmail: sonderborg@domstol.dk