Ved gældssanering efter konkurslovens regler sker der en nedsættelse af en stor og håbløs gæld til et beløb, som ansøgeren (skyldneren) er i stand til at betale. Dette beløb (den nedsatte gæld) skal betales til kreditorerne. Det sker som regel ved en afdragsordning. Ordningen er baseret på en månedlig opsparing, hvor skyldneren opsparer sit budgetmæssige overskud og indsætter det på en seperat konto. Én gang om året udbetales så et dividendebeløb til kreditorerne.
Gældssanering er en samlet ordning, der som udgangspunkt berører alle skyldnerens kreditorer. Gæld, der er sikret ved pant (for eksempel fast ejendom eller bil) eller ejendomsforbehold, kan dog ikke gældssaneres. Kautionister (der har kautioneret for en gæld, som bliver gældssaneret) er ikke omfattet af gældssaneringen. Kautionisten kommer derfor stadig til at betale den del af gælden, som skyldner har fået slettet, men kautionistens krav mod skyldneren er omfattet af gældssaneringen.
Ved afgørelsen om gældssanering nedsættes gælden til en procentdel af den oprindelige gæld. Det beløb, der skal betales til kreditorerne (den nedsatte gæld) fastsættes af skifteretten. Det sker efter en vurdering af, hvor meget skyldneren kan betale over en periode på typisk fem år. Afdragsperioden kan være længere eller kortere efter skifterettens vurdering.
Hvis skifteretten vurderer, at skyldneren på grund af sine indtægtsforhold ikke er i stand til at afdrage noget på gælden, kan skifteretten bestemme, at gælden helt bortfalder. Dette sker i reglen kun for folkepensionister.
Reglerne om gældssanering findes i konkurslovens afsnit IV, kapitel 25-29.
Tilbage til Gældssanering