Hop til indhold
domstol.dk

Betingelser for gældssanering 

 

 Der er to grundbetingelser for gældssanering

  • at skyldneren ikke kan betale sin gæld - hverken nu eller indenfor de nærmeste år
  • at en gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold

Dette betyder, at skyldneren skal være håbløst forgældet. I den forbindelse ses på den samlede gælds størrelse og på skyldnerens muligheder for at betale gælden.

Kendelse om gældssanering kan i almindelighed ikke afsiges, såfremt der foreligger 

  1. Uafklarede økonomiske forhold, for eksempel at skyldneren er arbejsløs, er uden fast bopæl eller er studerende
  2. Skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld a) er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, b)  er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation,c) er stiftet med henblik på forbrug, eller d) er systematisk oparbejdet gæld til det offentlige.
  3. En ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatnings-pådragende hold.
  4. Skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor.
  5. Skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering, eller
  6. skyldneren stifter ny gæld, efter at gældssaneringssag er indledt.

Skifteretten kan også af andre grunde nægte gældssanering.

Skifteretten vurderer den enkelte sag helt konkret. De nævnte punkter er derfor kun vejledende.

Betingelserne for gældssanering findes i konkurslovens § 197.

 

Tilbage til Gældssanering

 

Læs også
Til top Sidst opdateret: 16-02-2011 
Sø- og HandelsrettenseperatorAmaliegade 35, 2.seperator1256 København K.seperatorTelefon: 99684600seperatorFax: 99684631seperatorEmail: post@shret.dk