Anmeldelse om betalingsstandsning indleveres til skifteretten på det sted, hvor skyldneren har sin forretning eller driver virksomhed. Hvis skyldneren ikke driver erhvervsvirksomhed, skal anmeldelsen sendes til skifteretten, hvor skyldneren har bopæl.
I Storkøbenhavn indgives begæringen til Sø og Handelsretten, ikke til skifteretten i den lokale byret.
Sø- og Handelsrettens område omfatter retskredsene
Københavns Byret, Retten på Frederiksberg, Retten i Lyngby og Retten i Glostrup.
Såvel fysiske personer som juridiske personer kan anmelde betalingsstandsning.
En anmeldelse af betalingsstandsning skal altid
- være skriftlig
- indeholde navn og adresse på skyldneren
- indeholde forslag til, hvem der skal være tilsyn
- vedlægges erklæring fra den, der foreslås som tilsyn om, at pågældende vil være tilsyn og opfylder habilitetsbetingelserne i konkurslovens § 238
- for selskaber: Tegningsudskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller andet (vedtægter, generalforsamlingsudskrift), som viser, at underskriverne kan handle på selskabets vegne. En tegningsudskrift må ikke være mere end tre måneder gammel.
En anmeldelse, der ikke opfylder disse krav, er uden virkning.
En anmeldelse skal endvidere
- vedlægges 750 kr. til retsafgift, medmindre beløbet overføres til skifterettens bankkonto.
Tilbage til Betalingsstandsning