Tidsrammerne for hovedforhandlingen fastsættes om muligt enten på § 353-mødet eller ”snarest muligt” (§ 354, stk. 1).
Sagsøgeren skal inden forberedelsens afslutning (§ 356) indsende en af alle parter godkendt tidsplan. I forbindelse med sagens berammelse til hovedforhandling, typisk på § 353-mødet, kan retten bestemme et konkret tidspunkt som frist for indgivelse af tidsplan.
Tidsplanen kan med fordel optrykkes i ekstrakten, evt. som første side.
Tidsplanen skal tage højde for Sø- og Handelsrettens retsdage fra kl. 10 – 16 med frokostpause i 45 minutter.
Der skal normalt også indgives tidsplan ved formalitetsprocedurer.