Embedets e-mail: post@shret.dk
Retsafdelingens e-mail: retsafdeling@shret.dk
Skifteafdelingens e-mail: skifteafdeling@shret.dk
Bemærk: Processkrifter, blanketter og andre retslige meddelelser, der kræver skriftlighed eller personlig underskrift, kan ikke sendes pr. e-mail.
Dette betyder, at blandt andet følgende typer materiale skal sendes med almindeligt brev:
- Ansøgninger om gældssanering
- Stævninger og svarskrifter
- Konkursbegæringer
- Kæreskrifter (appel af afgørelser)
Retten modtager øvrig korrespondance i skiftesager pr. e-mail. Begrebet øvrig korrespondance dækker over den kommunikation mellem retten og brugerne, hvor der ikke er et lovreguleret krav om skriftlighed eller underskrift på dokumentet. I civile sager modtager retten ikke øvrig korrespondance pr. e-mail.
Persondatalovens regler om digital afsendelse og modtagelse af fortrolige og/eller følsomme oplysninger skal iagttages, når der kommunikeres digitalt med retten.
Det betyder, at den digitale kommunikation mellem retten og brugerne skal ske på sikker e-mail, i det omfang persondataloven foreskriver dette. Retterne sender derfor kun fortrolige og/eller følsomme oplysninger på sikker e-mail. En e-mail, der er sendt som almindelig e-mail, bliver derfor ikke nødvendigvis besvaret pr. e-mail. Henvendelser med personfølsomme oplysninger bør derfor sendes som almindelig post pr. brev eller som sikker e-mail. Retten kan modtage sikker e-mail på de ovennævnte e-mailadresser.
Hent Vejledning i download af certifikat.