Hop til indhold
domstol.dk

Dom i Viasat-sagen 
06-01-2012 

Der blev i dag afsagt dom i konkurrencesagen Viasat Broadcasting UK Ltd. mod Konkurrencerådet.
 

Viasat Broadcasting UK Ltd. (i det følgende: Viasat) driver og udsender fra London til Danmark tv-kanalerne TV3 Danmark, TV3+ Danmark og TV3 Puls. Disse og andre programmer lader Viasat dels distribuere via satellit og internet, dels leverer Viasat dem som kabel-tv til antenne-foreninger og kommercielle kabel-tv distributører som YouSee og Dansk Bredbånd.

Sagen angår lovligheden af to vilkår i Viasats aftaler med kabel-tv distributører: placeringsvilkåret og minimumspenetrationsvilkåret. 

Placeringsvilkåret indgår som pkt. 3.5 i Viasats Almindelige Betingelser for distribution af kanaler i ikke-kommercielt drevne programfordelingsanlæg ejet af antenneforeninger, boligforeninger og lignende (i det følgende: Viasats Almindelige Betingelser) og i Viasats aftaler med YouSee og Dansk Bredbånd. Placeringsvilkåret indebærer, at den pågældende distributør kun må distribuere TV3 og TV3+, hvis disse tv-kanaler placeres i den første programpakke, som in-deholder andet end ikke-kommercielle tv-kanaler (typisk den såkaldte mellempakke). 

Minimumspenetrationsvilkåret indgår som pkt. 3.2 i Viasats Almindelige Betingelser og indebærer et krav om, at TV3 og TV3+ skal distribueres til mindst 75 pct. af de husstande, som er tilsluttet programfordelingsanlægget. Dette vilkår stilles ikke over for YouSee, men indgår som en betingelse for Dansk Bredbånds videredistribution til ikke-kommercielle antenneforeninger, der selv sammensætter deres pakker. 

Sø- og Handelsrettens fandt i lighed med Konkurrencerådet og Konkurrencenævnet, at Viasats vilkår om placering og om såkaldt minimumspenetration i distributionsaftaler med antenneforeninger mv. var i strid med TEUF artikel 101 og konkurrencelovens § 6.

Dommen kan læses i fuld længde i Sø- og Handelsrettens domsoversigt.

Til top Sidst opdateret: 06-01-2012 
Sø- og HandelsrettenseperatorAmaliegade 35, 2.seperator1256 København K.seperatorTelefon: 99684600seperatorFax: 99684631seperatorEmail: post@shret.dk