Hop til indhold

 Sagsomkostninger 

 
Sagsomkostninger er de forskellige omkostninger, der er forbundet med at føre en retssag.

En retssag vil altid betyde, at der skal betales omkostninger. Her er eksempler på disse sagsomkostninger: 

  • Retsafgift til retten
  • Udgifter til advokat
  • Omkostninger til syn og skøn
  • Omkostninger til vidner

Den, der vinder en retssag, får dækket sine udgifter helt eller delvist. Det sker, ved at retten i dommen bestemmer, hvor meget den tabende part skal betale til den vindende.
 
Når retten fastsætter sagsomkostningerne, sker det med udgangspunkt i rettens takster for advokatsalærer. Den, der vinder sagen, får derfor ikke altid dækket alle sine udgifter til sin egen advokat.
 
Man får derimod normalt dækket de øvrige sagsomkostninger.

Hvis man kun delvist vinder sagen, får man også kun delvis dækning for sagsomkostningerne.

En afvist sag bliver omkostningsmæssigt betragtet som en tabt sag.

Mange forsikringer indeholder en retshjælpsdækning. Denne forsikring dækker hovedparten af dine udgifter, uanset om du vinder eller taber retssagen. 

Til top Sidst opdateret: 08-12-2008 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorTelefon: 70103322seperatorFax: 70104455seperatorEmail: post@domstolsstyrelsen.dk