|
Svag ugyldighedsgrund
|
En indsigelse om ugyldighed der ikke bevares overfor godtroende erhververe, f. eks. er svig en svag ugyldighedsgrund.
|
| Svarskrift |
Sagsøgtes første processkrift i en civil sag. Hvis svarskriftet ikke bliver indsendt til tiden - ved retter med skriftlig forberedelse af civile sager - kan der blive afsagt dom efter sagsøgerens ønske.
Svarskriftet skal indeholde: (se retsplejelovens § 351)
- en påstand,
- en angivelse af eventuelle modkrav
- en fremstilling af de kendsgerninger, der begrunder påstanden og eventuelle modkrav,
- de beviser, som sagsøgte vil fremlægge,
- sagsøgtes adresse,
Man bør også angive, om man ønsker, at der afholdes et forberedende møde inden hovedforhandlingen. Hvis man mener, der er behov for det, kan man endvidere angive, at man ønsker, at sagen skal behandles af 3 dommere i stedet for 1, at der skal være sagkyndige dommere, eller at sagen bør behandles ved en landsret eller Sø- og Handelsretten.
|
| Svie- og smerteerstatning |
Godtgørelse for svie og smerte udgør pr. 1. juli 2002 135 kr. for hver dag, den skadelidte er syg.
Beløbet reguleres hvert år den 1. januar, og pr. 1. januar 2003 - for skader indtrådt efter dette tidspunkt - er beløbet reguleret til 140 kr. Der kan i særlige tilfælde ydes godtgørelse for svie og smerte, selv om skadelidte ikke er syg. Godtgørelsen kan ikke overstige 50.000 kr, - pr. 1. januar 2003 53.500 kr. - jf. erstatningsansvarsloven.
Der var tidligere forskellige takster for svie- og smerteerstatning afhængig af om skadelidte var sengeliggende eller ej. Dette blev ændret med virkning fra 1. juli 2002.
|
| Svig |
Bevist urigtig erklæring - evt. ved undladelse - med henblik på at fremkalde en handling.
|
| Syn- og skønsforretning |
Bevismiddel under f. eks. en civil sag.
|
| Sælgerpantebrev |
Pantebrev udstedt af sælger i forbindelse med salg af en fast ejendom.
|
| Særbørn |
De børn en gift person har med andre end sin ægtefælle.
|
| Særeje |
Særeje kan være bestemt ved ægtefællernes ægtepagt, i et testamente eller i et gavebrev. Se ægteskabsretsvirkningslovens § 28 og § 28a. Særeje betyder, at det, som er særeje, ikke skal deles med ægtefællen ved separation eller skilsmisse. Det skal heller ikke deles med ægtefællens arvinger ved ægtefællens død.
Skilsmissesæreje er særeje ved ægtefællernes separation/skilsmisse, men bliver fælleseje ved den enes død, ægteskabsretsvirkningslovens § 28, stk. 1, nr. 1.
Kombinationssæreje bliver fælleseje, hvis man dør, og fuldstændigt særeje ved ægtefællens død, jf. ægteskabsretsvirkningslovens § 28, stk. 2.
|
| Særhæften |
Ægtefællerne hæfter hver især for den gæld, de stifter. Den anden ægtefælle eller dennes bo hæfter ikke, jf. ægteskabsretsvirkningslovens § 25.
|
| Særråden |
En ægtefælle råder under ægteskabet over den del af fællesboet, som han/hun har indbragt i ægteskabet eller har erhvervet under ægteskabet, jf. ægteskabsretsvirkningslovens § 16.
|
| Sættedommer |
Hvis en dommer er i familie med en part i en retssag, er dommeren inhabil. Til at behandle sagen tilkalder man en dommer fra en anden retskreds. Denne dommer bliver kaldt en sættedommer.
|