| Slutseddel |
En skriftlig aftale i en afsluttet handel. En slutseddel kan blive tinglyst, hvis den opfylder de betingelser, der bliver stillet til et skøde.
|
| Solidarisk hæftelse |
Når flere skylder samme beløb og alle i forhold til kreditor skylder hele beløbet.
|
| Solvenserklæring |
I boer, der skiftes privat, skal mindst én arving være myndig og solvent, dødsboskiftelovens § 25, stk. 1, nr. 3. Betingelsen opfyldes normalt ved, at den pågældende underskriver en erklæring - solvenserklæring.
|
| Spaltning |
Opdeling af et selskab i flere selskaber.
|
| Specieskøb |
Køb af en bestemt ting - modsat genuskøb, hvor det købte er beskrevet ved art.
|
| Standsningsret |
Sælger kan holde varen tilbage eller standse varen på vej til køber, jf. købeloven § 39 og 40.
|
| Stedbørn |
De børn en gift person har med andre end sin ægtefælle. Andet ord for særbørn.
|
| Stærk ugyldighedsgrund |
En indsigelse om ugyldighed der bevares overfor godtroende erhververe, f. eks. er tyveri og falsk stærke ugyldighedsgrunde.
|
| Stævning |
Man skal lave en stævning, hvis man ønsker at anlægge en retssag mod nogen. Det er sagsøgers første processkrift.
Stævningen skal indeholde: (se retsplejeloven § 348)
- en påstand,
- en udførlig fremstilling af de kendsgerninger, der begrunder påstanden,
- de beviser, som sagsøger vil fremlægge
- parternes navne og adresser
- angivelse af, hvor sagen bliver anlagt
Man bør også angive, om man ønsker, at der afholdes et forberedende møde inden hovedforhandlingen. Hvis man mener, at der er behov for det, kan man endvidere angive, at man ønsker, at sagen skal behandles af 3 dommere i stedet for 1, at der skal være sagkyndige dommere, eller at sagen bør behandles ved en landsret eller Sø- og Handelsretten.
|
| Stævningsmand |
Person, der for retten foretager forkyndelser af processkrifter og indkaldelser.
|
| Stående lån |
Et lån der ikke afdrages i løbetiden.
|
| Subsidiær påstand |
Dit ønske om sagens resultat, hvis du ikke får ret i den principale (primære) påstand.
|
| Succession |
Når en arving ved modtagelsen af et aktiv indtræder i afdødes skattemæssige stilling, dvs. at arvingen anses for at have anskaffet aktivet på samme tidspunkt og til samme pris som afdøde, jf. dødsboskattelovens § 36 - § 38.
|
| Successivt skifte |
Når en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, skifter med afdødes livsarvinger i flere omgang, jf. arvelovens § 18.
|
| Surrogat |
Det der træder i stedet for noget andet.
|