Hop til indhold
domstol.dk

Ser - Sk 

 

 A B C D E F G H I J K L M N
 O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å

 Sa - Sep 

Ser - Sk

Sl - Su  

Sv - Så 

Serielån Lån hvor afdragene har samme størrelse under hele lånets afvikling.

Servitut En ret over en fast ejendom, når rettighedshaveren alene har en begrænset ret over ejendommen - ikke ejer ejendommen. Det kan for eksempel være en vejret eller en køberet. Retten er tinglyst på ejendommen.

Sikrede Den der har ret til ydelsen fra en forsikring. I livsforsikringer anvendes betegnelsen "begunstigede".

Simpel kaution Kautionisten er først forpligtet, når det dokumenteres, at debitor ikke kan betale.

Simpelt gældsbrev Et gældsbrev hvor debitor bevarer alle indsigelser, selv om gældsbrevet af kreditor overdrages til andre - modsat omsætningsgældsbrev.

Skadesløs transport Overdragelse af en fordring, hvor overdrageren garanterer for, at fordringen betales.

Skadesløsbrev Et pantebrev, der giver sikkerhed for, hvad udstederen skylder kreditor. Et skadesløsbrev skal angive et bestemt maksimumsbeløb. Skadesløsbreve anvendes blandt andet i forbindelse med indefrysning af ejendomsskatter.

Skifte Opgørelse og fordeling af et bo i forbindelse med dødsfald, konkurs og opløsning af samejer samt ved separation og skilsmisse.

Skifteafgift Det er en afgift, der betales til staten i forbindelse med et skifte. Størrelsen afhænger af, hvilken type skifte, der er tale om.

Skiftefuldmagt Fuldmagt udstedt af en arving i et dødsbo. Fuldmagten vedrører bobehandlingen.

Skifteretsattest Attest fra skifteretten, der angiver hvordan et dødsbo skal behandles, og hvem der er legitimeret til at råde over boet.

Skifterettens medhjælper

Ved behandling af et ægtefælleskifte eller en gældssaneringssag antager skifteretten en medhjælper til at bistå skifteretten med behandlingen.

Tidligere antog skifteretten også medhjælper i offentlig skifte dødsboer. Dette er fra 1. januar 1997 ændret. Nu behandles disse dødsboer af bobestyrere.

Skifteværge Midlertidig foranstaltning, hvor skifteretten beskikker en person til at optræde på vegne af en arving (eller legatar), når vedkommende ikke selv er i stand til at varetage sine interesser, eller når den faste værge er forhindret/inhabil under skiftet, se dødsboskiftelovens kap. 11.

Skilsmisse Opløsning af ægteskab ved bevilling eller dom.

Skilsmissesæreje Formueordning, der bevirker, at ægtefællernes formue er særeje i tilfælde af ægtefællernes separation/skilsmisse, men er fælleseje i tilfældes af den ene ægtefælles død, se ægteskabsretsvirkningslovens § 28, stk. 1, nr. 1.

Skyldnerskifte Når en ny debitor overtager gælden. Skyldnerskifte kræver accept af kreditor.

Skæringsdag i et dødsbo Det tidspunkt der er grundlaget for opgørelsen over boets aktiver, passiver, indtægter og udgifter. Senest 1 år efter dødsfaldet i privatskiftede boer, se dødsboskiftelovens § 31, og 2 år efter dødsfaldet i bobestyrerboer, se dødsboskiftelovens § 66, stk. 2.

Skæringsdag ved overdragelse

Den dag køber overtager forpligtelserne, for eksempel ved fast ejendom til at betale ejendomsskat med videre.

Overtagelsesdagen skal fremgå af et skøde.

Til top Sidst opdateret: 20-04-2007 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorFax: 70104455seperatorEmail: post@domstolsstyrelsen.dk