| Narratio |
Sagsfremstilling. Beskrivelse af de faktiske omstændigheder i en retssag. Narratio er en del af dommen.
|
| Naturalisation |
Når en udlænding gives statsborgerret. Det sker ved lov, se grundloven § 44, stk. 1.
|
| Naturalopfyldelse |
En aftale opfyldes med den lovede ydelse - en vare eller en tjenesteydelse.
|
| Navneforbud |
I straffesager kan retten forbyde, at der sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller andre, eller at den pågældendes identitet på anden måde offentliggøres, se retsplejeloven § 31.
|
| Negativ kontraktsinteresse |
Erstatning i kontraktsforhold. Parten stilles, som om aftalen ikke var indgået. Giver til forskel fra positiv opfyldelsesinteresse ikke erstatning for mistet fortjeneste.
|
| Negotiabel |
Omsætningsdokument, se gældsbrevsloven § 11, eller for eksempel veksel. Skyldneren efter en negotiabel fordring mister lettere indsigelser overfor køber af fordringen.
|
| Negotiorum gestio |
Uanmodet forretningsførelse. Retten til at handle på andres vegne - for at forhindre et truende tab - når de selv er forhindret.
|