Hop til indhold
domstol.dk

Li - Lå 

 

 A B C D E F G H I J K L M N
 O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å

 La - Le 

Li - Lå

Likvidation Afvikling og opløsning af et solvent selskab. En sådan likvidation besluttes af selskabets generalforsamling.

Likvidator Den person, typisk en advokat, som generalforsamlingen har udpeget til at stå for en likvidation, eller
den person, altid en advokat, skifteretten udpeger til at foretage nærmere undersøgelser vedrørende et selskab, som Erhvervs- og selskabsstyrelsen har tvangsopløst.

Livrente En forsikring. En livrente udbetales med løbende ydelser på livstid.

Livsarvinger En arveladers børn, børnebørn osv. Livsarvinger er sammen med ægtefællen tvangsarvinger.

Livsgave En gave der gives, mens giveren er levende. Betegnelsen anvendes som modsætning til dødsgave.

Lokalplan Plan vedtaget af kommunen efter regler for lokalplaner. Planen indeholder bestemmelser for anvendelse af området.

Lukkede døre Når et retsmøde foregår for lukkede døre, har kun parterne og deres advokater, - eller i en straffesag tiltalte og anklageren - lov til at være tilstede i retslokalet. For eksempel må tilhørere og journalister forlade retsmødet. Det må ikke refereres, hvad der er sket i et lukket retsmøde.

Lægdommer Det er dommere, der ikke ansat ved domstolene. Det er for eksempel domsmænd og boligretsdommere.

Løbedage Periode efter forfaldsdagen, hvor der kan betales rettidigt. Løbedage anvendes ved for eksempel pantebreve og huslejebetaling.

Løbetid Den periode hvor et lån skal afvikles.

Løsøre Bruges om genstande som modsætning til fordringer og fast ejendom.

Løsøreejerpantebrev Et ejerpantebrev med pant i løsøre.

Til top Sidst opdateret: 20-04-2007 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorFax: 70104455seperatorEmail: post@domstolsstyrelsen.dk