Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Notar 

En notar en den person, der bekræfter underskrift af testamenter og andre dokumenter.

Hvis du har brug for en notar, skal du henvende dig til byretten. Nogle steder skal man bestille tid, og andre steder kan man komme inden for et bestemt tidsrum. Du kan få nærmere oplysninger på rettens hjemmeside. Der er frit valg mellem alle dommerkontorerne, og du kan vælge den ret, der ligger nærmest.

Hvis du er fysisk svagelig, kan du få notaren til at komme hjem til dig. Hvis du er indlagt på hospitalet, kan du få notaren til at komme til hospitalet. Det skal aftales med notaren i den retskreds, hvor hospitalet er beliggende. Du skal betale notarens transport

Hvad skal du have med? 

  1. Det originale dokument, der skal underskrives. Det må ikke være underskrevet hjemmefra.

  2. Ved testamente skal du medbringe en genpart af testamentet. Genparten skal være udarbejdet på almindeligt A4 papir.

  3. Legitimation i form af pas, kørekort eller anden offentlig billedlegitimation. Hvis du ikke har den nævnte legitimation, så spørg retten, hvad der ellers kan bruges.

  4. Penge til retsafgiften, som normalt er 300 kr. pr. dokument. Du skal være opmærksom på, at ikke alle retter kan modtage Dankort.

Hvordan foregår det?
Den, der skal underskrive dokumentet, kommer ind på notarens kontor. Andre må normalt vente underfor imens.

Notaren hverken kan eller skal godkende dokumentets indhold.

Du viser notaren din legitimation, daterer dokumentet, skriver under og betaler retsafgiften.

Notaren påtegner dokumentet. Nogle gange sker det med det samme, så du kan få dokumentet med dig. Andre gange tager de længere tid, og notaren vil da sende dokumentet til dig.

Til top Sidst opdateret: 02-12-2013 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorEmail: post@domstolsstyrelsen.dk