Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Hvad koster det? 


Indlevering af en anmodning om skifterettens hjælp til deling af fællesbo koster 400 kr. i retsafgift.

Henviser skifteretten sagen til bobehandler, skal I først og fremmest betale en skifteafgift på 0,5 % af bruttoaktiverne – dog højst 10.000 kr. Hertil kommer udgifter til vurderinger og til salær til den bobehandler, som skifteretten udpeger.

Omkostningerne ved bobehandlingen skal som udgangspunkt betales, når boet sluttes. Skifteretten fordeler i den forbindelse omkostningerne mellem jer. Den, der anmoder om, at sagen henvises til en bobehandler, skal dog stille sikkerhed for omkostningerne allerede når bobehandlingen indledes.

Derudover skal I hver især betale for jeres egen advokat.

Fri proces
Du kan ansøge skifteretten om fri proces til bobehandlingen. Du kan tidligst fremsætte anmodning om fri proces sammen med indlevering af anmodning om skifterettens hjælp til deling af fællesboet.

Hvis du får fri proces til bobehandlingen medfører det blandt andet, at du bliver fritaget for at stille sikkerhed for omkostningerne, og at du ikke skal betale din andel af bobehandlerens salær. Du skal stadig betale din del af de øvrige omkostninger.

Du vil som hovedregel ikke kunne få beskikket advokat, selv om du får fri proces til bobehandlingen.

Fri proces til at føre en retssag om de forhold, som I er uenige om, skal søges i Civilstyrelsen.

Til top Sidst opdateret: 01-03-2012 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorEmail: Se alle adresser her