Hvis der under ægteskabet var formuefællesskab, skal der som udgangspunkt ske en opgørelse og deling, fordi formuefællesskabet ophører ved separation/skilsmisse.
Hvis ægtefællerne alene havde særeje, skal der ikke ske en deling, idet hver ægtefælle tager sit særeje med sig.
Hvordan deler man?
Hver ægtefælle skal opgøre de aktiver, (for eksempel fast ejendom, værdipapirer, bil, og indbo) han/hun ejer, og fratrække den gæld han/hun har. Resultatet kaldes den pågældendes bodel.
Det er kun de ting, der tilhører ægtefællerne, der skal deles. De ting, der er børnenes eller er indkøbt for, at børnene kan bruge dem, skal ikke med i bodelingen.
Deling af fælles aktiver og fælles gæld
Ting, der er købt i fællesskab af begge ægtefæller, tages med i hver ægtefælles opgørelse med den andel, som vedkommende ejer. Det samme gælder den gæld, begge ægtefæller hæfter for.
Normalt deles med halvdelen til hver. Der kan være aftalt et andet delingsforhold end ½ - ½, og i så fald fordeles aktivet eller gælden i overensstemmelse med dette delingsforhold.
Fordeling af formuen
Når bodelene er gjort op, er der 3 forskellige situationer, der alle skal behandles forskelligt:
- Begge bodele er positive
- Kun den ene bodel er positiv
- Begge bodele negative
Kan jeg/vi selv lave opgørelsen og bodelingen?
Ingen myndighed skal godkende opgørelsen, hvis ægtefællerne er enige. I mange tilfælde foretager ægtefællerne selv bodelingen.
Hvad gør jeg, hvis vi ikke bliver enige
Du kan forlange, at skifteretten deler boet, hvis ikke I selv kan blive enige.