Hop til indhold
domstol.dk

Vejledning om erstatningskrav i forbindelse med digital tinglysning 

Her kan du læse om, hvad du kan gøre, hvis du mener at have et erstatningskrav pga. digitaliseringen af tinglysningen. Du kan også læse om, hvad du kan gøre, hvis du har fået afslag på erstatning, og om fri proces og om prøvesager og gruppesøgsmål.

Hvis du som borger eller virksomhed har lidt tab i forbindelse med tinglysning af et skøde, et pantebrev eller lignende, og du mener, at staten er erstatningsansvarlig for tabet, kan du fremsætte dit erstatningskrav over for Domstolsstyrelsen. Du kan læse nærmere om fremgangsmåden her.

Hvis du har fået afslag på erstatning fra Domstolsstyrelsen, kan du læse nærmere om, hvad du så kan gøre, her, hvor du også kan læse om passivitet/forældelse af erstatningskrav, om prøvesager og om gruppesøgsmål.

Justitsministeren har besluttet at give fri proces til et antal principielle enkeltsager – prøvesager - der er egnede til at belyse spørgsmålet om erstatningsansvar, og i givet fald til det varslede gruppesøgsmål.

Domstolsstyrelsen har derfor indledt et samarbejde med Danske Advokater, Danske BOLIGadvokater og Justitsministeriet med henblik på at udvælge de egnede prøvesager. Du kan læse mere om dette arbejde her.

Justitsministerens beslutning om at give fri proces er blandt andet baseret på en udtalelse fra Kammeradvokaten om undersøgelse af spørgsmålet om erstatning i forbindelse med forsinkelser i forbindelse med det digitale tinglysningsprojekt. Læs nærmere om Kammeradvokatens udtalelse her.

______________________________________________________________
Vil du vide mere om digital tinglysning, kan du læse om det på Tinglysningsrettens hjemmeside, www.tinglysningsretten.dk. Her kan du blandt andet læse og evt. tilmelde dig Tinglysningsrettens ugentlige nyhedsbrev, ligesom du kan læse de forskellige vejledninger og spørgsmål/svar, der er udarbejdet vedr. det digitale tinglysningssystem. Det digitale tinglysningssystem er tilgængeligt på www.tinglysning.dk  

  • Kammeradvokaten
    Læs Kammeradvokatens udtalelse om sin erstatningsretlige undersøgelse.
  • Sikker post
    Domstolsstyrelsen kan modtage og sende sikker email.
Til top Sidst opdateret: 09-11-2010 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorFax: 70104455seperatorEmail: post@domstolsstyrelsen.dk