Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Boer efter udlændinge (tidligere henvisningsboer) 

Det er fra 1. juli 2014 ikke længere Justitsministeriet med skifteretterne, der skal tage stilling til anmodning om behandling ved dansk skifteret. Der henvises til § 7 i lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love.

Skifteretterne behandler boer efter personer, der på dødsdagen havde hjemting her i landet, jf. dødsboskiftelovens § 2, stk. 1.

Efter dødsboskiftelovens § 2, stk. 2 er der mulighed for, at boet efter en udlænding eller en del af dette behandles ved dansk skifteret.

Det er fra 1. juli 2014 ikke længere Justitsministeriet med skifteretterne, der skal tage stilling til anmodning om behandling ved dansk skifteret. Der henvises til § 7 i lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love.

Dødsboskiftelovens § 2 om behandling af udlændiges boer lyder nu således:

”Stk.2. Havde afdøde ikke hjemting her i landet, kan boet eller en del af dette behandles ved en dansk skifteret, hvis

  1. Afdøde havde dansk indfødsret eller anden særlig tilknytning til Danmark og efterlader sig aktiver, der ikke inddrages under en bobehandling i udlandet eller

  2. Afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddrages under bobehandling i udlandet.

Stk. 3. Anmodning om behandling efter stk. 2 indgives til skifteretten på det sted, hvor boets faste ejendom er beliggende eller boets aktiver befinder sig. Hvis boet ikke har fast ejendom eller aktiver i Danmark, indgives anmodningen til skifteretten i den retskreds, hvor arvingerne har bopæl. I øvrige tilfælde indgives anmodningen til Københavns Byret.

Stk. 4. Anmodning efter stk. 3 skal vedlægges en samtykkeerklæring fra samtlige afdødes arvinger, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at samtykke ikke kan indhentes.”

Der skal således først og fremmest indsendes en anmodning til skifteretten om, at et dødsbo eller en del heraf behandles  ved skifteretten her i landet.

Hvad skal anmodningen indeholde?

a. Dokumentation for dødsfaldet

Det skal foreligge en dødsattest, som udgangspunkt i original eller anden utvivlsom dokumentation.

Er personen død i Danmark, vil der være sendt en dødsanmeldelse til skifteretten, hvor dødsfaldet er sket.

b. Oplysning om tilknytningskrav til Danmark

Det mest almindelige og typiske er, at den afdøde er dansk statsborger. Der bør normalt ikke kræves ret meget, f. eks. kan arvingernes bopæl i Danmark være tilstrækkeligt.

Hvis afdøde ikke har tilknytning til Danmark, skal der være aktiver i Danmark.

c.  Specifikke aktiver, som ikke indgår i bobehandling og skifte andetsteds

Anmodning om henvisning skal angå præcise aktiver, idet der ikke må opstå den situation, at et aktiv inddrages under bobehandling i to lande.

Det skal derfor dokumenteres, at disse aktiver ikke indgår i behandling i et andet land, enten det land hvor aktivet befinder sig, ( § 2, stk. 1 nr. 1) eller det land, hvor afdøde boede.

d.  Alle arvinger skal samtykke i bobehandling i Danmark

Alle arvingerne skal være enige i, at boet skal behandles ved en dansk skifteret.  En advokat, der er indsat i afdødes testamente, kan ikke alene søge henvisning, men må indhente samtykke fra arvingerne.

Hvis afdøde har oprettet testamente, skal dette foreligge helst i original ellers i kopi, og der skal foreligge redegørelse for arveforholdene i øvrigt.

Hvortil skal anmodning indgives?

  1. Hvis anmodningen vedrører fast ejendom eller aktiver i Danmark, er det retskredsen hvor aktivet/aktiverne befinder sig.

  2. Hvis der ikke er aktiver i Danmark, er det arvingernes retskreds.

  3. I andre tilfælde er det Københavns Byret.

Skifterettens nægtelse af at behandle et bo/en del af et bo efter en udlænding må ske ved kendelse, der kan kæres til  landsretten efter de almindelige regler.

Til top Sidst opdateret: 03-11-2014 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorTelefon: 70103322seperatorEmail: Se alle adresser her