Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Dødsbo 

Her kan du finde information og vejledning om behandling af dødsboer.

Hvem anmelder dødsfaldet til skifteretten?
Præsten anmelder dødsfaldet til folkeregisteret og skifteretten, som straks sender besked til skattevæsenet.

Hvem skal tage sig af begravelsen?
Normalt tager den nærmeste familie sig af begravelsen. Hvis der ikke er nogen familie, tager kommunen sig af sagen.

Hvad må du, inden du har været i skifteretten?
Indtil skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles, skal de pårørende sørge for, at afdødes værdier bliver opbevaret betryggende. Inden da må familien ikke begynde at dele eller sælge afdødes ting eller betale regninger.

Når skifteretten har taget stilling til boets behandling, udsteder skifteretten en skifteretsattest som bevis for, at de, der overtager boet, har ret til at råde over afdødes formue.

Skifterettens behandling
Skifteretten vil kontakte kontaktpersonen i boet ca. 4 uger efter dødsfaldet.

I nogle tilfælde kan sagen behandles ved et telefonmøde med en medarbejder fra skifteretten. I andre tilfælde vil det være nødvendigt med et møde i skifteretten.

Boudlæg
Hvis afdødes formue ikke overstiger 42.000 kr., kan boet blive behandlet som boudlæg.

Ægtefælleudlæg
Hvis afdødes og ægtefællens samlede formue ikke overstiger 730.000 kr., bliver hele boet udlagt til ægtefællen.

Uskiftet bo
Hvis afdøde efterlader sig børn, kan ægtefællen sidde i uskiftet bo.

Privat skifte
Hvis arvingerne er enige om det, kan boet skiftes privat. 
 
Hvis der ikke skal betales boafgift, kan boet behandles som forenklet privat skifte. Hvis ægtefællen er enearving, gælder særlige regler for et forenklet privat skifte.

Bobestyrerbo
Hvis der ikke foreligger andre muligheder, bliver boet behandlet som bobestyrerbo. Det gælder også, hvis der er uenighed mellem arvingerne.

Klage over skifterettens afgørelser
Du kan klage over skifterettens afgørelser til landsretten.

Til top Sidst opdateret: 29-08-2016 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorEmail: post@domstolsstyrelsen.dk