Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Til- og framelding 

Gruppesøgsmål kan anlægges efter to forskellige modeller.

Tilmeldingsmodellen er den mest almindelige.

Sagen omfatter alle de gruppemedlemmer, der inden en fastsat frist har tilmeldt sig gruppesøgsmålet. Hvis man tilmelder sig betyder det, at dommen i sagen har bindende virkning for ens krav, og at man ikke kan anlægge en individuel sag om samme krav mens gruppesøgsmålet verserer.

I tilmeldingssøgsmål kan retten bestemme, at gruppemedlemmerne skal stille sikkerhed for sagsomkostningerne.

Frameldingsmodellen bruges kun undtagelsesvis.

I sager, hvor kravene er meget små, kan retten bestemme, at sagen omfatter alle de gruppemedlemmer, der ikke har frameldt sig søgsmålet. Selvom man ikke har hørt om sagen, kan man derfor blive omfattet af den. Virkningen er, at en dom i sagen har bindende virkning for ens krav, og at man ikke kan anlægge individuel sag om samme krav. Man kan ikke komme til at hæfte for mere end ens krav. Retten kan ikke kræve sikkerhed for omkostningerne fra gruppemedlemmerne.

Til top Sidst opdateret: 14-12-2007 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorTelefon: 70103322seperatorEmail: Se alle adresser her