En notar er den person, der bekræfter underskrift af testamenter og andre dokumenter. Du skal derfor bruge notaren, hvis du skal underskrive et testamente eller have bekræftet din underskrift på et dokument.
Du kan underskrive testamente eller andre dokumenter for notaren i Randers og på afdelingskontoret i Grenå.
Randers
Notaren kan træffes:
mandag-onsdag kl. 12.00-15.00
torsdag-fredag kl. 11.00-14.00.
Du behøver ikke at bestille tid i Randers.
Grenå
Du kan efter aftale træffe notaren i Grenå, Østerbrogade 20, 8500 Grenå, mandag-onsdag mellem kl. 08.30-15.00. Undgå ventetid ved at aftale en tid med notaren på tlf. 8643 7000.
Det bemærkes endvidere, at der ikke modtages Dankort i Grenå.
Hvad skal du medbringe?
Testamenter:
- Testamentet i to eksemplarer. Det ene eksemplar skal være trykt på begge sider af papiret.
- Pas eller kørekort eller anden billedlegitimation som også indeholder dit cpr.nr.
- Retsafgift: 300 kr.
- Hvis én advokat ønsker testamentet retur medbring da venligst adresseret svarkuvert
Andre dokumenter:
- Dokumentet/dokumenterne
- Pas eller kørekort eller anden billedlegitimation som også indeholder dit cpr.nr.
- Hvis notaren skal bekræfte, at du har tegningsret for et selskab, skal du medbringe en tegningsudskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Tegningsudskriften må højst være 3 måneder gammel.
- Retsafgift: 300 kr. pr. dokument.
Testamentet og/eller dokumenterne må ikke være underskrevet på forhånd.