Hermed opslås stillingerne som skifterettens medhjælper ved Retten i Randers til besættelse pr. 1. januar 2012.
Skifteretten i Randers har gennem årene haft tilknyttet faste medhjælpere til skifteretten.
Medhjælperhvervet er personligt og kan kun søges af advokater, som udøver advokatvirksomhed, og som ikke er fyldt 70 år.
Der vil ved antagelsen blive lagt vægt på ansøgerens skifteretlige erfaring, efteruddannelse, sagsbehandlingens tilrettelæggelse på kontorsiden og et hensyn til den geografiske spredning af medhjælpere i retskredsen.
Medhjælperhvervet meddeles for en periode på 3 år.
Ansøgning skal stiles til Skifteretten, att.: Funktionschef Dorte Thyrring, Nørregade 1, 8900 Randers senest den 30. september 2011 kl. 12. Skifteretten vil herefter behandle ansøgningerne og foretage vurdering af det nødvendige antal af medhjælpere i retskredsen.
Retten i Randers den 12. august 2011.